I stykker (1966)

Blandt de tidlige Leif Panduro-indspark til Danmarks Radios gade-ødelæggende tv-spil kom i 1966 den halvanden time lange "I stykker": En slags social-krimi, der er mere gravalvorlig, end den er egentligt letløbende, men som samtidig bidrager med et par fine skuespillerpræstationer og en effektiv knap fortællestil.

Fragmentarisk

"I stykker" opleves – sjovt nok – fragmentarisk, og tv-filmens kriminalplot bliver ret hurtigt yderst sekundært. Det, Panduro primært viser interesse for, er de klassisk mellemmenneskelige spændinger, ført an af veloplagte Birgitte Price og Morten Grunwald.

Små og store intriger

Dét kvindefald fra sjette sal, der sker i filmens start, og som vi i øvrigt af tv-budgetpraktiske hensyn kun hører, sker under en fest, hvor blandt andre Irene (Price) og Jan (Grunwald) deltager. Politiet afhører flere af gæsterne, men uden det store resultat. Den ubehagelige hændelse hænger herefter over hovederne på historiens implicerede, dog ikke mere, end at de sagtens kan finde energi til små og store intriger som utroskab og parskærmydsler.

Mest tænding i starten

Der er mest tænding i tv-spillets start, hvor den ubehagelige begivenhed sparker lidt ekstra forstyrrelse ind i de fasttømrede roller, der tydeligvis stortrives i Panduros levende (be)skrevne persongalleri. Senere flader det hele noget ud, og "I stykker" opleves som lige tanden for lang – med for meget sniksnak og køren på pumperne. Bedst blandt skuespillerne er Morten Grunwald, hvis humørsygt drikfældige og forrøgede Jan dybest set bare gerne vil være i fred... for kvinder, politiet og alt for meget at lave.