En Søndag paa Amager (1941)
En ung amagerkvinde er efterspurgt af øens herrer, men der er kun én hun vil have, sangfuglen Jokum.
VENSTREHÅNDSARBEJDE
Baseret på det populære skuespil af Johanne Louise Heiberg og med en i hvert fald potentiel portion Amager-idyl: "En Søndag paa Amager" skuffer desværre fælt og er både stift og primitivt serveret. Eneste formildende omstændighed er reelt udeoptagelserne af Amager - og et par passable birollepræstationer.
En efterspurgt kvinde
Den unge amagerkaner Inger (Ingeborg Brams i sin filmdebut) er meget efterspurgt blandt øens herrer. Så der spilles op og lægges an til den helt store guldmedalje, men lige lidt hjælper det. Inger vil kun have sangfuglen Jokum, og med lidt held og en svingom skal det nu nok også lykkes.
Meget få lyspunkter
Peter Malberg er et af de meget få lyspunkter i en film, der er helt igennem venstrehåndsarbejde. Malbergs amagerbonde Rasmus er blandt de lokale kendt for sit tudesfjæs - han er nemlig noget så sjældent som en mand, der viser følelser.
Overnuttet debut
Ingeborg Brams er vældig kæk og ungdommeligt sprudlende som den djærve Inger, men debutpræstationen er samtidig i retning af det overnuttede og hermed let manierede, og det bliver svært at udholde i længden. Så er der lidt mere harmoni over Hans Kurts førsteelsker, Jokum.
Proppet med filmsange
"En Søndag paa Amager" er nærmest proppet til randen med de af Kai Normann Andersen søsatte filmsange. I tide og utide brydes der ud i sang om hverdagens små og store oplevelser, ikke mindst de kærlighedsprægede, komplet med Maaneskinssangen ved højlys dag (man har forsøgt med lidt mørk filtrering, men ak så meget lidt stemningsmættet et resultat.
Stift islæt
Erling Schroeder er nok filmens mest frygteligt stive islæt - og helt ligegyldig - som københavneren hr. Hermansen, der er på Amager for første gang og er blæst bagover af øens smukke kvinder.
Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1941, Danmark, Romantik, Komedie, Dyr på film, 80 min.
Dansk titel: En Søndag på Amager- Valdemar Møller (Hr. Jepsen)
- Else-Marie Juul Hansen (Inger Jepsen)
- Ingeborg Brams (Lisbet Jepsen)
- Aage Winther-Jørgensen (Hr. Mikkelsen)
- Hans Kurt (Jokum Mikkelsen)
- Peter Malberg (Rasmus)
- Aage Redal (Hans)
- Erling Schroeder (Hr. Hermansen)
- Knud de Trappaud (Per)
- Paul Holck-Hofmann (Søren)
- Valsø Holm (Lars)
- Karl Goos (Krovært)
- Betty Helsengreen (Maren)
- Ingeborg Pehrson (Husholderske)
- Henry Nielsen (Kusk)
- Gorma Haraldsted (Marie)
- Sigvald Larsen (Dansende på kro)
- Emanuel Gregers (Sangstemme (stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation