Birthday Girl (2001)

Oplev Nicole Kidman folde sig ud på flydende russisk og få samtidig en pæn filmoplevelse, der kan underholde og overraske på det jævne i halvanden time.
 

Kæreste for enhver pris

Den fastgroede bankmand John (Ben Chaplin) har længe ønsket sig en kæreste, og han er nået dertil, hvor han har "bestilt" en russisk kvinde hjem til England.
 

Tingene går skævt

Fra første færd, hvor han henter Nadia (Kidman) i lufthavnen, begynder tingene at gå helt galt for den firkantede og kejtede John, især da han erfarer, at hun ikke taler et ord engelsk – og endnu værre, da Nadias to russiske venner pludselig dukker op og terroriserer bankmandens lejlighed og liv.
 

I sit livs krise

Der bliver pludselig vendt op og ned på Johns tilværelse, og han står midt i sit livs krise, men selvom det kan se sort ud, er det måske lige netop dét, han har brug for...

Fin feelgood-film
I bund og grund er "Birthday Girl" en rigtig fin, lille feelgood-film, men den er mere end det, idet den har en række spidsfindige og egentlig ganske fængende udfald udi komedie versus thriller, hvor tilskueren i korte perioder bliver i tvivl om, hvad filmen vil.

Upoleret britisk charme

Komikken er dog til at få øje på og herskende fra første færd, hvor en veloplagt Ben Chaplin på usukret og elskværdig vis præsenterer en upoleret britisk charme, der, parret med Kidmans fine portræt af en "russisk" callgirl, bliver filmens primære force.

Fin tragikomik
Det er en særpræget film med en speciel komik, og i lange perioder fungerer det tragikomiske rigtig fint. Det bliver dog også hurtigt for meget – for kækt, ekstremt og usandsynligt – til at filmen kan glide ned til aftenkaffen som det bløde brød.

Troværdig kaos

Samspillet mellem Kidman og Chaplin er hjerteligt og skaber troværdigt kaos på følelsessiden. Det er dette samspil, der er filmens bedste kort