Hell or High Water (2016)

I støvede udkants-texanske landskaber drøner et par brødre rundt fra bank til bank og røver kontanter. Den ene bror er mild og god, den anden hård og samvittighedsløs. En pensionsduelig betjent og hans makker er på sagen, men kan de standse vanviddet, før det går over gevind?

Har vi set det før?
Har man hørt denne historie før, og vækker den mindelser om andre film, man måtte have set? Svaret er ja. Dét er der for så vidt ikke noget i vejen med, for lagt i hænderne på instruktør David Mackenzie, kan det ikke gå helt galt.

Metaltræthed
Men der er alligevel en kende metaltræthed over det bankrøveriske set up og de skøre og skæve personligheder, der er bundet op på det. Så det er svært at blive helt igennem indfanget af det dramatiske "Clyde & Clyde"-univers.

Højspændte dramaer
Grundstammen for fortællingen er dog solidt plantet i den amerikanske muld, og rødderne forgrener sig i retning af højspændte små dramaer, som det gerne går, når to uerfarne gutter slår sig op på bankrøveri. Bedst skuespil leveres fra lovens lange arm: Jeff Bridges er uforligneligt raffineret i et skævt og særegent poetisk portræt af den nærved pensionerede Marcus Hamilton – komplet med drævende texansk dialekt.

Velment og kærligt
Og makkeren Alberto Parker serveres med fint kombineret alvor/humor af Gil Birmingham – de to har et konstant småracistisk spil kørende: Velment og kærligt giver dette politiarbejdet endnu mere energi.

Lidt for karikeret
Mere efter bogen og uden rigtig at bide fra sig er Chris Pine og Ben Fosters bror/bankrøver-samspil: Den ene er for glat og pæn, den anden for outreret og karikeret.

Fotografisk elegance
Der er scener af stor fotografisk elegance i Giles Nuttgens linser... særligt i de helt brede landskabstableauer. Langt mere unødvendig og grundlæggende forstyrrende er den kendisskrevne filmmusik (Nick Cave og Warren Ellis har begået country/beat uden ret mange nuancer).

Musikken tager overhånd
Tonerne tager overhånd allerede fra allerførste sekund, og selvom der heldigvis er passager af stilhed til at matche den flotte natur og de langsomme spændingsopbygninger, er musikken alligevel alt for dominerende i helheden.