Monty Python: The Meaning of Live (2014)

    Mange år efter deres storhedstid beslutter alle tiders mest populære komikergruppe at stable et kæmpeshow på benene.


    ÆRLIGT PORTRÆT

    5 x 70+, mænd i deres bedste alder og med en fortid som de største britiske komikere (worldwide): Genforeningen af Monty Python er både øm og munter. I dette usædvanligt ærlige portræt kommer vi for første gang bag kameraet/facaden med den populære komiker-kvintet (decimeret fra den oprindelige sekstet).

    Ærlig og nærværende
    For filmen er ærlig, nærværende og kærlig i sin omgang med den delikate komediekunst, som den tager sig ud gennem øjnene på de fem tilbageværende Pythons. I 2014 besluttede de (halv)gamle mænd at afvikle et storstilet show i London. 10 dage i træk for et kæmpe publikum. Er det stadig muligt at spinde guld på den bedagede humor?

    100 timers optagelse
    Efter at kameraerne havde rullet på og bag scenen, sad instruktørerne tilbage med mere end 100 timers filmoptagelse. Resultatet er et rørende portræt uden unødvendig indpakning. Her behøver ingen at sige noget eller redigere unødvendigt i materialet. Herrerne taler for sig selv og bringer smilene frem på læberne.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2014, Storbritannien, Dokumentar, Biografi, Komedie, 90 min.

    Dansk titel: Monty Python: The Meaning of Live
    Instr: Roger Graef, James Rogan Prod: Jim Beach, Holly Gilliam, Lindsay Jex Foto: James Rogan, Paul Shammasian Klip: David Atkinson, Simon Barker
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation