Det lille hotel (1958)

Gammeldags og gumpetung romantisk komedie om kærlighedens vildveje på tværs af generationer. Det er så fastlåst og skabelonudfyldt, at det næsten bliver underholdende. Men også kun næsten.

Kærlighed og kildevand
Den helt store kærlighed opstår gerne ud af den blå luft. I hvert fald på film. Således også for Ghita Nørbys henrivende unge Birthe, der bliver kørt ned af Preben Uglebjergs bedårende Per Albert – på franske plader. Men det er hendes redningsmand, krøltoppen med de dybest tænkelige smilehuller, Ebbe Langbergs Henrik Vardenius, der får Birthes hjerte i galop.

Herfra kan det kun gå godt...
Herfra kan det kun gå godt. Og der er heldigvis også en kæreste til Per Albert i Malene Schwartz’ Marianne. På voksenfronten er Helge Kjærulff-Schmidts kammerjunker Albert Vardenius sin kone utro, men det tager hun, i Lisbeth Movins gestaltning, med ophøjet ro.

Glansbillede-glinsende
Sådan glider de knald-glansbilledeglinsende kæresterier som et tandhjul i fuldsyntetisk olie. Ingen mislyde, bare lykke og leg. Det kommer der en temmelig kedelig og ærlig talt udpræget uinteressant film ud af, hvor skuespillet er på det jævne, og filmarbejdet efter bogen.

Ikke mange begejstringer
Dagbladsanmelderne var ikke særlig begejstrede: "Forfladiget filmatisering", "Ligegyldig film", "Den sædvanlige servering", "Tynd te på hotellet" og "Igen mislykket dansk film," lød det bl.a. En af de mest positive overskrifter var: "Dejlig ungdom i godt lystspil."

"Alle har rystet paa hovedet"
Herbert Steinthal lagde ikke fingrene imellem i Politiken: "Her er ingen lethed, ingen rytme, ingen elegance, alt det, der er nødvendigt for, at der kan komme lidt flugt over den blodfattige spøg. Det, der sikkert oprindelig er tænkt som en let frivol fransk anretning, er paa filmen kommet til at virke saa germansk og tungt, at man bliver helt forundret over at høre skuespillerne tale dansk [..] man har indtrykket af, at alle har rystet paa hovedet over det tøjeri, de her har maattet spilde deres talent paa."

Tam kulisse
Selve det lille hotel, hvor størstedelen af filmens handling udspiller sig, er en udpræget tam kulisse. Der drages altså ikke engang nytte af en oprindelig lokalitet, med alt hvad det ellers havde kunnet bibringe af gratis atmosfære.

Musikalsk afstikker
I filmen indgår en lille musikalsk afstikker – ja, faktisk starter løjerne med et løbsk nodeblad, der igen fører til ovennævnte påkørsel og forelskelse. I slutningen fremfører Per Albert en frisk lille vise, som kæresten har skrevet melodi til, og han selv teksten.

Mange fortærskede valg
Uglebjerg har i øvrigt her sin største filmrolle. Han døde ti år sener i en bilulykke, kun 37 år gammel. På birollelisten forundrer de mange fortærskede valg. Fx Hass Christensen (med velkendt aparte teaterdiktion for gud ved hvilken gang), denne gang som hotellets inspektør. Lidt bedre går det for Sigrid Horne-Rasmussens Sylvia, der i en pænt nedtonet rolle som kostumeudlejer er den glade mor til Birthe.