Oskar (1962)

Her er vi tæt på bunden med Gabriel Axels filmeksperiment "Oskar". Baseret på Claude Magniers skuespil af samme navn fortælles historien om Dirch Passers Martin Christiansen, der en dag ringer på hos sin chef, Bernhard Bang (Ove Sprogøe).

Et meget vigtigt ærinde
I Bangs 60’er-sterilt møblerede dagligstue får Martin langt om længe forklaret sit meget vigtige ærinde: Han vil have lønforhøjelse, for ellers kan han ikke anmode om sin elskedes hånd – og det viser sig så at være direktørens datter.

Filmet teater
Med møbelsponsoren Imperial Møbler A/S er Kai Raschs scenografi sikret det rette tidstypiske forbillede. Og det er en fordel, for 98 % af filmen udspiller sig i Bangs dagligstue. "Oskar" er nemlig i langt højere grad end noget andet filmet teater, og hvor ville det dog have været klædeligt, hvis dette setup var blevet på de skrå brædder.

Endeløse dagligstuesamtaler
Bang-rollen var tiltænkt Kjeld Petersen, men da han døde kort før optagelserne, måtte Gabriel Axel tænke alternativt, og valget faldt på Ove Sprogøe. Således battler Dirch og Ove alene i dagligstuen i hvad der føles som timer, før der reelt kommer andre personer ind i "handlingen".

Møgirriterende
Det bliver aldrig morsomt, og irritationen over filmens udtalte mangel på fantasi og det manierede skuespil irriterer med det samme. Særligt er birollerne helt utålelige med Lone Hertz' og Ebbe Langbergs pyssenyssede kærestepar som udtalte frygteligheder. Ebbe Langberg spiller i øvrigt filmens titelrolle som Bangs chauffør.

Filmet på blot otte dage
Dirch og Ove klarer skærene på stereotyperne, selvom Sprogøes vareværke-vrisning næppe får mange sind i kog. I det hele taget ærgrer og irriterer dette teaterstykke, der blev filmet på blot otte dage.

Musikalsk farcestemning
Ib Glindemann sørger for den "rette" musikalske farcestemning. Samtidspressen skrev bl.a.: "Sjovt gøgleri med meget lidt vid i", "Mekanisk latter", "Glansløs og uoplagt filmatisering".