Dekalog, cztery (1990)

Sammenhængende i denne serie:

Dekalog, jeden (1990)

Dekalog, dwa (1990)

Dekalog, trzy (1990)

Dekalog, cztery (1990)

Dekalog, piec (1990)

Dekalog, szesc (1990)

Dekalog, siedem (1990)

Dekalog, osiem (1990)

Dekalog, dziewiec (1990)

Dekalog, dziesiec (1990)

Kieslowskis fjerde "Dekalog"-kapitel sorterer under Bibelens fjerde bud – Du skal ære din far og mor: Anka er 20 år og går på teaterskole. Hun bor sammen med sin far, der er enkemand, og de to har det godt sammen.
 

Moralske skrupler

Da faren en dag tager på rejse, efterlader han et brev i en skuffe med teksten "Skal læses efter min død". Anka kan trods store moralske skrupler ikke lade være med at åbne brevet, og da faren vender hjem fra rejsen, konfronterer hun ham med brevet og det, der angiveligt står i det.
 

Tvetydig historie

Kieslowski fortæller en historie, der er meget tvetydig og svær at blive klog på. Der ligger en masse latente farer i kompleksiteten, men hovedbudskabet er ligesom det fjerde bud, at man skal ære sin far og mor.

En datters urene følelser
Med Kieslowskis egne ord: »Hvad der slår mig er, at en datters følelser ikke er så rene, som man tror. I dag sender man tit sine forældre på plejehjem, hvor de bliver glemt. Incest gav mig mulighed for at udforske et andet uklart område. Desuden førte dette tvetydige forhold mellem den, der måske er faren, og den, der måske er datteren, mig til en konstant leg med tilskueren."

Intet skal afsløres

"Jeg vil på intet tidspunkt afsløre alt for tilskueren, for at han skal interessere sig for forholdet mellem personerne. Her må han søge sandheden ved egen hjælp. Hverken faren eller datteren vil kende den, for de føler, at selv hvis der ikke er noget blodets bånd imellem dem, ville de ikke kunne blive lykkelige sammen."

Fundamentale menneskelige følelser
Filmen leger effektfuldt med temaer som tvivl, kærlighed og omsorg. Som alle øvrige film i "Dekalog"-serien er det de fundamentale menneskelige følelser og sindets afkroge, der interesserer Kieslowski.
 

Dialogfattige scener

Forholdet mellem Anka og faren skildres troværdigt i de relativt dialogfattige scener. Stemningerne ligger i de uortodokse lyssætninger, der konstant sætter ansigterne ud af proportioner. Både Biedrzynska og Gajos spiller flot i de sammenbidte hovedroller. Også Zbigniew Preisners fine, tilbagetrukne musik spiller en stor rolle i formidlingen af det indadvendte materiale.