The Grey (2011)

Klassisk intimiderende og højdramatisk rå og velfungerende thriller, der grænser til det oprigtigt hårrejsende gys.
 

Dyppet i mørk chokolade

"The Grey" er dyppet i 86 % velsmagende klichéchokolade og rummer flere usandsynligheder end reelle overraskelser – men det er en film på naturens præmisser, en kamp på instinkter for sårede mænd ført af en handlekraftig alfahan.

Dramatiseret wildlife
Filmen er såleders dramatiseret wildlife i et kuldegysende smukt og nådesløst afsondret himmelsk helvede: Det står hurtigt klart, at de få mænd, der har overlevet det vanvittige flystyrt midt i ødemarken snart skal falde for glubske ulve, én efter én.

Hvem bliver den næste?
Heri finder vi også filmens største kliché: Hvem bliver den næste, der bliver trukket med ind i skovtykningen af et kuld i overkanten special effects-overpelsede ulve? Men uanset, hvor velkendt dette tema måtte være, er det stadig en uhyggeligt effektiv måde at holde sit publikum fanget på.

Mandsmod
Selv de mest torskedumme oliearbejdere kan blive tvunget til at finde sammenholdsgenerne frem. I sne til hofterne og med istapper i skægget er det snart en tvingende nødvendighed at lægge de dumsmarte bemærkninger på hylden... og i stedet fokusere på lillemor og krøltoppen derhjemme for at holde mandsmodet oppe.

Mandebrøl og ulvehyl
Spørgsmålet er bare, om ikke det er for sent. Det skal nemlig vise sig, at mændene befinder sig midt i ulvenes territorium, og så langt fra civilisationen, som det næsten er muligt. Herude hjælper ingen kære mor, når mandebrøl blandes med ulvehyl.
 

Ingen intellektuel garniture

I dette setup kan man blive slemt skuffet, hvis man forventer aggressivt intellektuel garniture. "The Grey" er og bliver en actionthriller på mandehørmens og naturens præmisser, og det er netop dette miks, der gør filmen effektiv.

Pinlighederne glemmes
Nok er man ikke bleg for at grine ad de sine steder jammerligt koreograferede ulveangreb og en ligeså ujævn sminkning af de mandlige protagonister, men når mand møder ulv er de fleste pinligheder alligevel glemt.
 

Velvalgte stemninger

Der er en hel del musik, når scenerne spidses til – men der er samtidig velvalgt meget stemning på naturens egne præmisser: Barske snestorme, susen i træerne, ulvehyl i det fjerne, flodens brusen.

Hudløst møde
I bund og grund er "The Grey" et hårrejsende, kuldegysende og kompromisløst hudløst møde med naturens kræfter. Og i takt med udtyndingen af mænd kan filmen heller ikke undsige sig et vist rørende aspekt.