House of Cards (1993)

Potentielt rørende film om en mor, der for en stund må se sin datter på vanviddets rand, efter at farmand er død. Moderen sætter sig på det kraftigste imod, at en børnepsykiater tager sig kærligt og kyndigt af datteren.

Ind bag facaden
Teenagesønnen udgør den moralske opbakning, mens moderen på eget lidt naive initiativ forsøger at filosofere sig frem til datterens mystiske adfærd og komme ind bag facaden.
 

Tilstanden forværres

Psykiateren, som moderens veninde kalder for "psykiater-stegen", kan kun se hovedrystende til, mens datterens tilstand forværres. Til sidst må moderen dog give efter, og psykiateren får lov at prøve kræfter med den mystiske pige.

Lovende start
Filmen begynder yderst lovende, og indeholder virkelig scener, man vil huske længe. Især scenen med mor og datter strandet på hustaget er mindeværdig.

Amerikaniseret drejning
Men efterhånden som psykiateren skrives ind i historien og moderen på usædvanligt overbeskyttende maner begynder at kæmpe imod al fornuft, så tager filmen en noget amerikaniseret drejning, hvor forudsigeligheden og det sødsure næsten tager styringen.

Godt spil blandt de unge
Men også kun næsten, for filmen vedbliver alt til trods at være interessant. Skuespillet er pænt uden at være blomstrende smukt - bedst er sønnen Michael i sit virkelig nærværende portræt af den omsorgsfulde bror - men også pigen Sally overbeviser. De to voksne sukrer sig i lidt for rutinepræget grad igennem rollerne.