Shattered (1991)
Efter en voldsom bilulykke mister en mand sin hukommelse. Da den senere langsomt begynder at vende tilbage, kan han regne ud, at uheldet var planlagt som hans sidste køretur.
TIL KONEN DIG BEDRAGER
"Shattered" er ikke noget enestående filmisk bekendtskab. Men det er alligevel en veldrejet thriller med masser af nerve: Efter en alvorlig bilulykke kan Tom Berengers Dan Merrick ikke rigtig huske, hvem han er, og hvad han har gjort. Men ved at grave i gemmerne indser han efterhånden nogle ækle realiteter.
Angst og fortvivlelse
Han bliver urolig, angst og fortvivlet og hyrer en privatdetektiv til at hjælpe sig. Sammen gør de nogle meget ubehagelige opdagelser.
Famlende, tåget anslag
Filmen begynder delikat med det famlende, tågede anslag, ulykken og de mange flotte glassplintringer, den fører med sig. Denne glassplintring går igen igennem filmen, hver gang den forulykkede forsøger at komme i tanker om sin fortid.
Effekt og stemning
Det giver en god effekt og skaber stemning i den stressede thriller. Læg mærke til glassets form, der ofte forestiller et menneskehoved samt den øverste del af en overkrop = hovedet sprænges, hver gang Dan tænker eller erfarer noget nyt, der modsvarer en tidligere påstand.
Tåget uforudsigelig
"Shattered" er i helheden seværdig, fordi den næsten uden afbrydelse formår at fastholde tilskueren med sin tågede, uforudsigelige og overraskende uklarhed.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1991, USA, Thriller, Krimi, Mystik, 90 min.
Dansk titel: Dødeligt bedrag- Tom Berenger (Dan Merrick)
- Bob Hoskins (Gus Klein)
- Greta Scacchi (Judith Merrick)
- Joanne Whalley (Jenny Scott)
- Corbin Bernsen (Jeb Scott)
- Theodore Bikel (Dr. Berkus)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation