The Strangers (2008)

En psykologisk gyser af de mere hårrejsende, hér gengivet i fem tillægsord, der hver især beskriver filmen særdeles godt:

Skræmmende
Modbydelig
Klam
Angstprovokerende
Bestialsk
 

Skingre skrig

Måske er det den relativt simplificerede fortællestil. Måske er det de primalt virkningsfulde gysereffekter. Måske er det de skingre skrig. Eller en kombination af det hele?

Nøgen i selskab med frygten
Faktum er, at "The Strangers" i meget ubehagelig grad klæder tilskueren af og efterlader denne helt og aldeles nøgen i selskab med en frygt, det ikke er nemt at slippe af med igen.
 

Det banker på døren...

Et ungt par er netop ankommet til et øde beliggende sommerhus, da det banker på hoveddøren. Udenfor står en fremmed kvinde, der virker forvirret.

Den værst tænkelige terror

Ikke længe efter banker det på igen, og nu begynder den værst tænkelige terror: Tre maskeklædte fremmede udsætter parret for et helt igennem umenneskeligt psykisk pres, og de går ikke, før blodet flyder.

Lydmæssigt overpumpet
Instruktør Bryan Bertino vælger rigtigt i næsten alle sine visuelle dispositioner, og særligt settet i skoven omkring sommerhuset er meget troværdigt. Til gengæld er filmen i meget høj grad overpumpet med lyddesign og musik – toner, der fjerner mange procent af nerven og skaber mere støj end frygt.
 

Angst for stilhed

Paradoksalt nok er det "The Strangers'" angst for stilheden, der afstedkommer lydene og musikken. Men netop stilheden ville have gjort filmen mange gange mere krybende uhyggelig, og så kunne en raffineret, subtil anvendelse af lyde og musik have været med til at tage den sidste luft ud af lungerne på det måbende publikum.

Skrig på livet løs
Liv Tyler skriger på livet løs, da først det går op for hende, hvad hun bliver udsat for. Det gør hun meget effektivt! Bedst i filmen er scenen, hvor Tyler er alene i huset, mens tilskueren i baggrunden i et skummelt hjørne kan se konturerne af en hvid maske, der er på vej ud i lyset.