Grandma (2015)

American Pie (1999)-instuktør Paul Weitz finder her den bittersøde melodi. Den blot en time og et kvarter lange dramakomedie "Grandma" er et fascinerende og oprigtigt blik på generationskløfter i et kompakt meningen-med-livet-perspektiv.

Gravid teenager i knibe
Teenageren Sage er gravid og går til sin gamle bedstemor, der lige har skrottet den mange år yngre lesbiske kæreste. Grandma er typen, der siger, hvad hun mener, og selvom det kan være hårdt kost, foretrækker Sage klart bedstemoren frem for moren, der er en karrierekvinde uden nogen form for forståelse.

Kreditkortene er klippet
Nu begiver Sage og bedstemor sig ud i nærområdet med afstikkere i en klassisk bil med visse udfordringer. Det er meningen, at de via gamle forbindelser, eksmænd og bekendte skal skrabe de $600 sammen, som bedstemor ikke har, da hun har klippet sine kreditkort over i rendyrket trods.

Intet krukkeri
Weitz evner at fortælle de to kvinders lille rejse uden hverken sødladenhed eller krukkeri. Det er den indre energi mellem Sage og bedstemor, der er den rene drivkraft, og det erflader et forfriskende pust af nærvær uden ret meget overflødig indpakning, herunder begrænset anvendelse af musik.

Trives som fisk i vandet
Både unge Julia Garner og ældre Lily Tomlin trives som fisk i vandet, smittet af den gode energi, der hersker filmen igennem. Og så tilfører Sam Elliott filmen et vidunderligt birolleportræt som Grandmas gamle flamme, der får tilkæmpet sig et kys. Marcia Gay Harden er herlig som Sages karrieremor, der har et løbebånd under sit kontorbord på arbejde.

Energi og ærlighed
"Grandma" er særligt 75-årige Tomlins film, og præstationen er båret af en energisk og upåklistret ærlighed, hvor hverken ord eller fingre lægges imellem, når de indre dæmoner slippes fri, og fordommene trives.

Fingeren på pulsen
En skøn og kompakt film med fingeren på den velafmålte komiske puls, men med klar fokus på det indre drama, hvor livet sættes stærkt i perspektiv af ikke mindst den store aldersforskel mellem bedstemor og barnebarn.