Dominick and Eugene (1988)

    To tvillingebrødre lever sammen. Den ene er noget udviklingshæmmet, den anden tager sig kærligt af ham i det daglige.


    EN LILLE FØLELSERNES FILM

    Denne lille følelsernes film bor i grænselandet mellem det røstrømske og det oprigtigt vedkommende.

    Stærkt og hjerteligt
    Tom Hulce er en af de væsentligste årsager til at blive hængende: Hans portræt af den enfoldige af to samboende tvillingebrødre er både stærkt og hjerteligt. Generelt bølger filmen mellem sorrig og glæde, og det bliver et problem, at mange begivenheder stoppes in i så udtalt kompakt filmfortælling.

    Overfladisk og forjaget
    Det bliver efterhånden stressende med de mange dramatiske udfald, som filmen ryster af sig – oftest lidt overfladisk og forjaget. Beskrivelsen af brødrenes forhold er i store træk hjerteligt, men hopper af og til af sporet i amerikanas tjeneste.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, USA, Drama, Biler på film, 111 min.

    Dansk titel: Nicky og Gino
    Instr: Robert M. Young Prod: Mike Farrell, Marvin Minoff Manus: Corey Blechman, Alvin Sargent Foto: Curtis Clark Klip: Arthur Coburn Mus: Trevor Jones
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespiller (Hulce)