Indecent Proposal (1993)

Ultrastilfuld og nærmest ferskcremet sensuel kærlighedsdramatik, som kun Adrian Lyne kan fortælle det. Vi har set det før, og har også lappet det i os med pæn appetit i kioskbaskere som Fatal Attraction (1987), og det var også Lyne, der ti år senere genindspillede Kubrick-klassikeren Lolita (1997).

Et anstændigt liv
"Indecent Proposal" er overfladisk baseret på en roman af Jack Engelhard og beretter en universel pigedrømshistorie med et moralsk twist. Den billedskønne, men ligeså fattige Diana Murphy er med sin mand David på kasino i Las Vegas. Her håber de på at score kassen, så de kan æde gælden af og få et anstændigt liv.

Et frækt tilbud
Men det kniber lidt med heldet. Det ændrer sig på en måde, da milliardæren John Gage får øje på Diana. Nu forelægger han parret en plan: Diana får $1 million, hvis hun tilbringer en enkelt nat med John. Efter flere overvejelser takker parret ja.

Kærlighed kan ikke købes?
Men hvad sker der på den famøse nat, og hvad sker der med Dianas og Davids forhold? Én ting er sikker, det bliver aldrig helt det samme igen, og hermed er filmens læresætning, at kærligheden ikke lader sig købe, og at lykken er lunefuld.

Billedskønhed
Lag på lag af billedskønhed serverer den betændte trekantsdramatik, så kameralinsen på det nærmeste dugger. Adrian Lyne sætter ikke sit lys under en skæppe, og filmen fik en temmelig frygtelig modtagelse, da den kom frem sidst i halvfemserne. Lyne fik enorm kritik for sit kvindeportæt, noget, han havde måttet høre for også med sine tidligere film.

Silkeblød indpakning
Det er da heller ikke en film med et plot, der skriger til himlen af originalitet, men præmissen holder egentlig meget godt og bakkes op af den silkebløde indpakning, der på samme tid er potens og rosenblade i frit fald.

Hypnotiserende musik
Howard Athertons fotografering gør i hvert fald den potentielle pigedrøm om milliardæren på den hvide hest en tjeneste. Blødt og lækkert er det hele vejen igennem, nærved hypnotisk bakket op af John Barrys skønsang af en originalmusik.

Snævert kvindesyn
Demi Moore er faktisk her i en af sine bedre roller, paradoksalt nok, da hun under optagelserne angivelig var knaldhamrende mopset på Adrian Lyne over det snævre kvindesyn og ønskede at trække rollen i en mere "universal-feminin" rolle – men uden held.

Beregnende skørtejageri
Robert Redford er som skræddersyet til milliardærrollen – med lige dele skudsikker charme og iskøligt beregnende skørtejageri. Masser af skæve smil og en dagsorden, der snart skal sætte hele herligheden med den ene million som dagsløn i perspektiv.

En god forretning
"Indecent Proposal" efterlader således tilskueren i en blanding af affekt og ekstase. For plottet er plat, det må man erkende, men indpakningen så lækker, at den næsten kan spises. Filmen indspillede i øvrigt $267 på verdensplan (budgettet var $38), så publikum havde ingen problemer med at gå i biffen for at se ødelagte pigedrømme i en stereotypiserende og alt andet end kønsneutral formidling.