A Time for Killing (1967)

Herligt kompromiløs action-krigswestern, der ikke viger tilbage for hverken bestialske straks-henrettelser eller henad-gulvet-slyngende kvindelussinger. "A Time for Killing" ejer muligvis ikke filmhistoriens mest elegant konstruerede plotstruktur, men en visuelt überlækker og velspillet underholdning er sikret.

Krigens sidste dage

I hvad, der skal vise sig at være Den Amerikanske Borgerkrigs allersidste dage, kæmper soldater fra begge sider i de åbne bjerglandskaber (filmet on location!), efter at en gruppe krigsfanger er undslappet fængslet i handlingens begyndelse. Samtidig udspiller der sig et gidseldrama, der trækker tråde helt ind i Major Wolcotts (Glenn Ford) privatliv.

Opfindsomt og legesygt

I Kenneth Peachs veloplagte Panavision-fotografering lever filmen, som havde den ild i begge ender. Det er ganske enkelt både opfindsomt og legesygt i alt fra indfangelsen af episke landskaber til klamsvedte nærbilleder.

Uudslukkeligt klimaks

Hen imod slutningen går der lidt for meget uudslukkeligt bangbang-klimaks i den, men det er en mindre sten i skoen på en generelt vellykket genrefilm, der i vid udstrækning er gået under radaren i dag, men som havde dansk biografpremiere i 1969 med titlen "Hævnens kommando".

Perlende præstation

George Hamilton sørger for den mest perlende præstation som den samvittigheds- og hensynsløse kaptajn Bentley: Med lige dele myndig maskulinitet og elegance. Inger Stevens er hjælpeløs som den... hjælpeløse lille-kvinde i en ellers central rolle. Med svulstig og overanvendt, men velkomponeret musik af Mundell Lowe. Bemærk Harrison Ford i birollen som løjtnant Shaffer.