Sømænd og svigermødre (1962)

    En sømand skal giftes med en rigmandsdatter, men distraheres af en skrækkelig svigermor.


    VELOPLAGT SVIGERMORSKOMIK

    I dette lystspil er der et par af genrens efterhånden tyndslidte klichéer, der fungerer ganske godt: Dirch Passers fynske dialekt går for eksempel ganske morsomt igennem, ligesom Kjeld Petersen skønt og sympatisk spiller underkuet ægtemand.

    Et bryllup på vej
    Sømanden Peter Jensen er i land og skal giftes med rigmandsdatteren Bitten. Med i land er kammeraten Kanusti Mogensen - en ganske genert, fynsk fyr.

    Supersur svigermor
    Hvad der er ganske rædsomt er den supersure og forfærdeligt kortluntede svigermor Emma, der overhovedet ikke er interesseret i at bortgifte sin datter til en tilfældig sømand. Det begynder i dén grad at gå Peter på nerverne, så han til sidst alligevel ikke ved, om han vil gifte sig.

    Hyggelig stemning
    Der er en sund og hyggelig stemning over filmen, der aldrig bliver hverken overgearet eller plat. Skuespillet er veloplagt og sympatisk, rollerne er fine og finurligt skrevet. Kjeld Petersen leverer en herlig præstation i denne hans sidste film.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1962, Danmark, Komedie, Romantik, Skibe på film, 83 min.

    Dansk titel: Sømænd og svigermødre
    Instr: Bent Christensen Prod: Finn Aabye Manus: Solveig Ersgaard, Arvid Müller Foto: Rudolf Frederiksen Klip: Wera Iwanouw Mus: Jørn Grauengaard