The Fourth Protocol (1987)

    Den kolde Krig er på sit højeste, og en russisk agent roder rundt med en bombe i England.


    KLASSISK KOLDKRIGS-ACTION

    Instruktør John Mackenzie rammer noget af det rigtige, når han giver den gas og spiller på alle koldkrigstangenterne i denne film. Men man må nøje sig med enkelte rigtigt gode sekvenser, ellers kan man altid falde tilbage på det bundsolide skuespil.

    Frygtet agent
    Pierce Brosnan spiller den frygtede og rutinerede russiske spionagent, Velri Petrofsky, der huserer i England med en a-bombe under armen, kun ventende på kodede instrukser via russiske radioudsendelser. Imens farer eksperten, John Preston, rundt i gader og stræder for at forsøge at komme russeren i forkøbet.

    Sjældent nervepirrende
    Nervepirrende bliver det kun sjældent, og man irriteres over den åbenlyse mangel på fornyelse i historien. Lidt veltimet action her og en spændt bombescene dér, så er der ligesom ikke rigtig så meget mere at komme efter. At det så fungerer efter "gældende klichéer" er jo fint nok. Ingen decideret dårlig film.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024