Falsk som vatten (1985)

Hans Alfredson instruerer her en underligt grumset film, der med en række spændende skuespillere og raffinerede locations på mange måder er interessant.

Flakkende plot
Men ligeså overfladisk interessant filmen forekommer, ligeså klodset og svært tilgængeligt er det flakkende plot.
 

En forelsket forlægger

En succesrig forlægger har travlt med at nedlægge damer, og han lader sig da også friste af en ny ung forfatterinde, der gerne vil have sine digte udgivet. Faktisk er forlæggeren forelsket, og han vil gå så langt som at forlade sig i forvejen bitre kone for at være sammen med sin nye kærlighed.
 

Tiltagende paranoia

Han skaffer hende en taglejlighed, og alt synes i skønneste orden. Men snart begynder den unge digterpige at føle sig forfulgt, og hendes tiltagende paranoia bliver et stort spørgsmål for forlæggeren: er hun vanvittig, eller er der noget om snakken?

Fine præstationer
Fine præstationer af Sverre Anker Ousdal, Mari Göranzon og Stellan Skarsgård er medvirkende til at holde noget af nerven intakt filmen igennem.

Det meste går dog tabt i en uskønt bombastisk fortællestil, der kredser længe og trættende om de samme små dramaer.

Stærke temaer
Stefan Nilssons originale filmmusik rummer et par meget stærke temaer men er ellers uden den store indvirkning på filmen.