Shortbus (2006)

Farveprismerne sprænges i dette spraglede homoseksuelle eventyr, hvor klichéerne i instruktør og manuskriptforfatter John Cameron Mitchells tænkemåde bliver en solid klods om benet i den frivole historie.
 

Provokerende intimitet

Allerede filmens udvidede anslag er en god indikator på den super-fantastiske fortællestil, hvor grænseoverskridende og provokerende intimitet, ekstra farvelagte farver og multipervers "humor" serveres råt for usødet.

Stemte s'er
Filmens stil er munter, alternativ og bøsset på den helt særlige niche-kiksede måde, hvor farver, striber og glatbarberede kinder suppleres af rigeligt med transvestitter, blinkende lygter og stemte s'er.
 

Tumpet historie

Altsammen festligt – men meget tidligt hæmmet af den relativt tumpede historie, der går målrettet efter et feelgood-klimaks og involverer et hav af pinligt-platte situationer, hvor seksuel eksplicitet må siges at være det bedste salgsargument.
 

En klog sexterapeut

Et bøssepar prøver desperat at holde kærligheden i live og giver den blandt andet gas i en trekant med en yngre fyr. En tur hos terapeuten skal vise sig at blive starten på et venskab. Den kloge sexterapeut går nemlig til bekendelse: Hun har aldrig oplevet en orgasme. Dét har bøsseparret en løsning på!

Tøseorgasme-fokusgrupper
Mens parret prøver kræfter med samlivet, føres terapeuten ind i en hemmelig underverden af seksuel nydelse, gruppesex, hardcore tøseorgasme-fokusgrupper og en snavetur med en transvestit.
 

Skulle gerne ende lykkeligt...

Det hele skulle gerne ende med lykkeligt stabiliseret parforhold og en skælvende kvindeorgasme – og ovennævnte antydninger peger da også på, at filmens egen orgasme ikke lader noget tilbage at ønske.

Kulørt og hektisk
Filmen har øjeblikke, hvor det kulørte og hektiske skaber nogle gode (seksuelle) pointer – som regel i en komisk kontekst – men desværre er herligheden generelt præget af præfabrikeret lalle-humor og stereotypiske bøsseprotagonister.