Creep (2004)

Denne lidt mindre kendte britisk/tyske gyser er absolut ikke for svage sjæle: "Creep" leverer varen til den habilt kræsene genreaficionado og er i de bedste scener så mørk og frastødende, at sofapuderne skrider uroligt under dig.

Gode råd er dyre i undergrunden

Festklædte unge Kate (Franka Potente) falder i søvn på en metrostation i Londons undergrund, hvor det sidste tog for længst har forladt perronen. Nu er gode råd dyre, og der er i hvert fald hverken en åben flugtvej eller hjælp at hente på anden vis (i sig selv en præmis, der lige skal sluges).

Mere rædselsvækkende end vildt mareridt

Så Kate tager flugten ind gennem de mørklagte tunneller – også dele af undergrunden, der for længst er både glemt og delvist forseglet. Hun møder hjemløse, der varmer sig op ad rørlægningen, men snart er hun alligevel helt alene i mørket, mens skingre, hårrejsende skrig spreder rædselsekkoer gennem tunnellerne. Dybere inde gemmer der sig en hemmelighed, der er mere rædselsvækkende, end selv de vildeste mareridt kan byde op til...

Klaustrofobisk endestation

Med et bare lidt strammere greb om præmis, perimeter og performance kunne "Creep" have stået som en decideret perle på den klaustrofobiske endestation af genren. Men troværdigheden vakler, og der mangler en mere holdbar rød tråd gennem Kates mareridtsrejse mellem kranke skæbner, ofte i kloaklort til livet og med meget langt til civilisationen.

Kræver en mave af stål

Bedst agerer "Creep" hen imod slutningen, hvor den mystiske Craig (en fantastisk Sean Harris) kommer på banen (så har vi ikke sagt for meget). Det er også denne del af filmen, der kræver en mave af stål, men den er effektivt grufuld og reelt det, filmen har brug for mere af.

Lidt for mange rotter

Flere af de mest gyselige elementer i handlingen er eminent koreograferet, hvorimod andre scener skranter lidt. En nuttet lille hund spiller en vigtig birolle, hvorimod de mange undergrundsrotter – der er utroværdigt håndtamme – godt kunne have været decimeret. Med ret fremtrædende og nogle gange lidt for dominerende underlægningsmusik af The Insects.