Dear John (2010)

Svenske Lasse Hallströms feelgood-filmvaremærke serveres her med alt for meget amerikansk sukker: "Dear John" er plump og småvammel romantik med små søde opsving.

På orlov ved havet
Elitesoldaten John er på orlov ved havet, hvor hans veldrejede krop og kompromisløse handlekraft hurtigt imponerer den lille, lyslokkede Savannah, og sød musik og kærlighed opstår. Men forholdet sættes hurtigt på prøve, for begge har temperament, og snart skal John atter i kamp, og afstanden bliver stor, og måske er de alligevel også for forskellige, når det kommer til stykket...?

Urtypisk romantik
Plottet er, som det måske kan fornemmes, urtypisk for den romantiske genre. Her afviges ikke fra normerne: Nicholas Sparks romanforlæg er af den gamle skole.

Midt i det sødladne...

Midt i det sødladne opstår dog små lommer af oprigtighed. Richard Jenkins' portræt af den sammenbidte diagnosefar er ikke uden sarte kvaliteter, og det lykkes også fotograf Terry Stacey at klemme en stribe fine naturscenerier ind. Filmen er i øvrigt klart bedst i den fint balancerede indledning.

Ekstra sakkarin
Det unge par emmer ikke af den dybeste troværdighed i Channing Tatums og Amanda Seyfrieds unuancerede portrætteringer, og masser af pyssenysset underlægningsmusik sørger for ekstra sakkarin på toppen af den romantiske lagkage.