Civil Action (1998)

Grundlæggende endnu en advokat i retssal-film med en magtsyg overdommer, korruption og kamp mellem små mænd på gulvet. Men Steven Zaillians film har noget af det ekstra, der skal til for at bringe genren ud over de mest hæmmende klichéer, og resultatet er en hæderlig film.
 

Velsammenskruet dramatik

Kan man se gennem fingre med John Travoltas flødebollede facade, kan man glæde sig over knap to timers velsammenskruet dramatik, der fint og finurligt veksler mellem advokaters sagsaktslige op- og nedture og mere sart, fortryllende stemningsfortælling, for hvilken Conrad L. Hall blev indstillet til en Oscar for bedste fotografering.

Ro og grundighed
Der er en ro og en grundighed over indføringen i historien, der, selvom den er både urklassisk og uden overraskelser, leverer en sjælden kantet og interessevækkende advokatsaga.

En giftig sag

John Travolta spiller advokaten Jan Schlichtmann, der sammen med et par kolleger driver en mindre adokatvirksomhed. De har ikke kapaciteten til at tage en hvilken som helst sag og er derfor til at begynde med afvisende, da de bliver kontaktet i en sag vedrørende forgiftet land.
 

Lavinen ruller

Men da Schlichtmann ved et tilfælde opdager, at store nationale firmaer kan være indblandet, starter en lavine, og det viser sig, at han kommer op imod så stærke kræfter, at det kræver både mandshjerte og masser af dollars.

På måtten
Effekterne er begrænset til en sparsom brug af altid raffinerede Danny Elfmans musik. Ellers holder filmen sig bemærkelsesværdigt på måtten, med rig brug af naturens stærke udstråling i fredelige intermezzi, der underbygger en mindeværdig filmoplevelse.
 

Rolig fortællestil

Skuespillet har kant og karakter, selv i stereotype roller. Bedst er Robert Duvall som den aldrende advokat Jerome Facher. Det er ikke fordi, man løfter armene højt i vejret over filmens originalitet, men roserne gives for den usædvanligt rolige og konsekvente fortællestil.