Motherboard (2024)

Hudløst ærligt alenemor/søn-portræt, der er enestående autentisk – og filmet over 20 år. Dokumentaristen Victoria Mapplebeck har således filmet sin søns opvækst som en slags nonfiktion-udgave af Richard Linklaters Boyhood (2014) – uden sammenligning i øvrigt!
 
Genkendelige op- og nedture
Livet som alenemor og alle de for mange forældre helt genkendelige op- og nedture, som forældrerollen er en del af, udfordres yderligere – og højdramatisk – af Victorias brystkræftdiagnose. Og dokumentaren giver et tilsvarende virkelighedstro billede af det at vokse op uden en far.
 
En kærlighedserklæring
Først og fremmest er filmen en kærlighedserklæring fra mor til søn... og ligeså meget den anden vej. Tilgangen er simpel, idet filmen er optaget med smarttelefoner, stort set uden underlægningsmuik og sammenklippet uden fine fornemmelser. Det er således britiske Mappkebecks foto- og filmrulle, der hér er stykket sammen til en halvanden time lang biografdokumentar.
 
Genkendelighed
De fleste vil kunne genkende sig selv, som barn (i skiftende aldre, inklusive teenageoprør), mor/alenemor eller pårørende til en med en kræftdiagnose.
 
Et naturtalent
Sønnen er et naturtalent foran kameraet, idet han ikke forstiller sig på nogen måde og accepterer sin mors optagelser. Samtidig er mor ikke på nogen måde bange for at bringe de helt store følelser i spil, hvilket er med til at gøre ”Motherboard” til en enstående dokumentarisk oplevelse.