The Departed (2006)
Muldvarpe og stikkere på kryds og tværs af politi og mafiabagmænd spiller hinanden ud mod hinanden og slår ihjel uden at blinke.
OUTRERET NARCISSISME
En af de store Oscar-slugere i 2006 blev Martin Scorseses stort anlagte politi-korruptionskrimi "The Departed". Endnu en ekstremt lang, ekstremt voldelig og ekstremt visuelt højtbelagt film fra Scorsese: Dét kræver en tilskuer med udvidet tålmodighed og sød tand for det filmisk artificielle.
Umiddelbare kvaliteter
Uden tvivl er der en række umiddelbare kvaliteter i filmens komprimerede manuskript, der hylder svig, smerte, løgn, mord og had mellem en gruppe sammentømrede venner. Spændingskurven er støt stigende, og det spektakulært blodige er raffineret underholdende i kraft af den spidsfindigt humoristisk-ironiske distance, som filmen i høj grad er båret af.
Vammel fortællestil
Til gengæld er Scorseses fortællestil med ét sigende ord vammel: En ganske overdreven smart, fiks og narcissistisk kameraføring og klipning samt en konstant (!) dadadada/her kommer jeg-musik udgør en "rigtig auteurs" omgang med filmmediet: Hold op, han kan noget...
På den rigtige side af loven?
Et par nyuddannede politibetjente begiver sig ud i det virkelige liv uden at vide, at de kommer til at blive hinandens største fjender. De bliver nemlig stikkere – på hver deres side af loven. Den ene for politiet: Han skal infiltrere byens mafia og udlevere den klamme boss. Den anden for selvsamme boss: Han rapporterer om politiets planer og sørger for, at de kriminelle baner kan fortsætte uforstyrret. Efterhånden arbejder disse to fløje sig tættere og tættere på hinanden og trækker et spor af splat efter sig: Det kan kun ende galt.
Outreret
Det trænede øje vil hurtigt registrere filmens kunstige visuelle omgang med begivenhederne. På samme måde vil det trænede øre finde den konstante(!) underlægningsmusik mere end blot påfaldende. Det er outreret – og ganske uudholdeligt.
To unge flødeboller
De to unge flødeboller, Leonardo DiCaprio og Matt Damon, har ikke ret meget andet end henholdsvis arrigt tudefjæs og bløb-kindet svigermorsdrøm-look at spille på, og det er selvsagt lidt tungt at beskue, når der er tale om filmens to centrale hovedroller. Til gengæld fryder man sig over Jack Nicholsons geniale spil i rollen som mafiabossen Frank Costello, ligesom Martin Sheen har fine øjeblikke som politilederen Queenan.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2006, USA, Krimi, Thriller, 151 min.
Dansk titel: The Departed- Leonardo DiCaprio (Billy Costigan)
- Matt Damon (Colin Sullivan)
- Jack Nicholson (Frank Costello)
- Mark Wahlberg (Staff Sgt. Dignam)
- Martin Sheen (Cpt. Queenan)
- Ray Winstone (Mr. French)
- Vera Farmiga (Madolyn)
- Anthony Anderson (Brown)
- Alec Baldwin (Cpt. Ellerby)
- Mark Rolston (Delahunt)
- Kevin Corrigan (Cousin Sean)
- David O'Hara (Fitzy)
- Conor Donovan (Young Colin)
- Brian Haley (Det. Talling Queenan)
- Chance Kelly (Exam Instructor)
- James Badge Dale (Trooper Barrigan)
- Eric Bruno Borgman (Reporter)
- Shay Duffin (Bartender)
- Richard Hughes (Uncle Edward)
- Mark Falvo (Reporter)
- Larry Mitchell (Young Priest)
- Mick O'Rourke (Jimmy Bags)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste film
- AA - Bedste instruktør
- AA - Bedste adopterede manuskript
- AA - Bedste klipning
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Wahlberg)
- BD-N - Bedste amerikanske film
- GG - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespiller (DiCaprio)
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Nicholson)
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Wahlberg)
- GG-N - Bedste manuskript
- RB-N - Bedste amerikanske film