Comeback (2008)

Ulrik Wivel gør en særdeles flot spillefilmsentré med denne smertelige og følte fortælling om en fars helkiksede forsøg på at genvinde sin søns gunst efter års fravær.
 

Aldeles usentimentalt

Filmen overstråler et utal af historier med samme tema, blandt andet fordi Wivel i sin tilgang til emnet er helt og aldeles usentimental og har en fantastisk føling med mennesket bag tragedien - i stedet for at plastre på den effektmæssige skal uden om selve fortællingen.

Simplificeret og ægte
Således er "Comeback" i sit simplificerede og ægte syn på den menneskelige tragedie en virkelig stærk og bevægende rejse ind i den somme tider umulige forsoningsmission, og filmen bliver et smerteligt billede på, at mennesket fejler, og at fejlen kan være uoprettlig.

Ny kontakt til sønnen

Baard Owe spiller en teaterinstruktør i 60’erne, der til daglig bor og arbejder i Tyskland, men som har sagt ja til et job i København med det hovedformål at forsøge at genskabe kontakten til sin søn. Straks han er ankommet til Danmark, begynder han at ringe til sønnen - kun for gang på gang at blive mødt af en telefonsvarer.
 

Spørgsmål ubesvaret

Der er et eller andet, der har gjort faren uønsket, og filmen lader begavet dette spørgsmål forblive ubesvaret. Det bliver mere end klart, at sønnen er særdeles fjendtligt stillet over for faren, uanset hvor mange komplimenter og gaver han kan blive præsenteret for. Faren synes efterhånden at have prøvet alt, og det lykkes da også at få sønnen og hans nye kæreste med på restaurant - kun for at tingene kan gå endnu mere i hårdknude.

Ikke ud på dybt vand
Stilistisk bevæger Ulrik Wivel sig ikke ud på dybt vand. Filmen er holdt i en blanding mellem håndholdt og lettere grynet, uskarp fokus samt en serie ’dokumentariske’ klip, hvor venner til teaterinstruktøren udtaler sig om vennens liv og forhold til sønnen. Fortællestilen matcher således fortællingen: Nede på jorden, ægte og under huden, med et minimum af filmmusik og stort set uden kvælende lydeffekter.

Utryghed og sorg
Det mere end almindeligt stærke skuespil bidrager i særdeleshed til historiens fortættede atmosfære, og stort set alle roller har noget at byde på. Helt uden sidestykke er Baard Owe i en sart og tåget stemning af utryghed og sorg. Også sønnen spilles med fin føling af Carsten Bjørnlund.

Den menneskelige sårbarhed
I den næsten uudholdelige pinlighed af velment, misforstået godhed blandet med manglende tolerance, had og talrige lig i lasten, beskriver "Comeback" noget af det mest centrale i den menneskelige sårbarhed, hvor et og samme menneske kan være det mest elskede og det mest forhadte i et andet menneskes liv. Det er en uro- og tankevækkende film - dansk film af den højere kaliber.