Den sidste vinter (1960)

Historien om de djærve danske modstandstandsdrenge på Lolland centrerer sig om Axel Strøbye, Preben Neergaard og Preben Kaas, som de snor sig mellem de tyske besættere, da en britisk soldat havner i fjendens hænder under 2. verdenskrig.

Som far så søn
31 år senere skulle Preben Kaas’ søn, Nikolaj Lie Kaas, spille rebelsk modstandsdreng i publikumsbaskeren Drengene fra Sankt Petri (1991), men her i 1960 er det altså Kaas senior, der kipper med det danske flag (dog i en relativt lille rolle.)

Kofinansieret med Vesttyskland
"Den sidste vinter" var kofinansieret med Vesttyskland og har tyske Dieter Eppler i hovedrollen som den smilende, men dog bestemte Oberleutnant Ahlbach. Han giver – ligesom i den tematisk beslægtede, men dog langt mere folkekomiske Venus fra Vestø (1962) – besættelsesmagten et venligt ansigt og er i det hele taget et plus for filmoplevelsen.

Alvoren kommer til Lolland
I vinteren 1944-45 kommer krigen for alvor til en landsby på Lolland. Den lokale modstandsgruppe skal befri en hårdt såret britisk faldskærmsofficer fra tysk fangenskab og skaffe ham til København. Det kræver medvirken fra landsbyens læge, som derved tvinges til stillingtagen.

Neutral holdning?
På trods af at lægen er bror til modstandsgruppens leder, har han selv hidtil indtaget en neutral holdning. Han er på god fod med de tyske besættelsestroppers lokale kommandant, oberleutnant Ahlbach, der på sin side vil undgå ufred og Gestapo-indblanding længst muligt.

For teatralsk
Selvom "Den sidste vinter" undgår de mest klæbrige heroiske faldgruber, er filmoplevelsen alligevel temmelig stiv og sine steder alt for teatralsk. Det er ikke alle skuespillere, der slipper lige godt fra det dramatisk historiske stemningsunivers.

Stereotype statuer
Birgitte Federspiel og Bodil-vindende Lise Ringheim er begge stereotype statuer skåret over den hjemmegående husmors dogmer. John Wittigs samvittighedsfulde læge falder også for melodramatisk ud. Bedre lykkes det for Axel Strøbyes Erik Sørensen, uden at præstationen dog slår gnister.

Internationalt snit
Det er i høj grad i kraft af det internationale snit, med Dieter Eppler som det stærkeste kort, og den meget stemningsfulde sort/hvide fotografering af trioen Kjeld Arnholtz, Ernst W. Kalinke og Erik Overbye, at filmen henter sin egentlige udtrykskraft.

Hævet over sædvanlig musikstandard
Svend Erik Tarps meget seriøse orkestermusik hæver sig langt over den sædvanlige danske filmmusikstandard og er ikke overbrugt. Musikken blev indspillet af Danmarks Radios Symfoniorkester. Filmen blev af praktiske hensyn optaget i Nordsjælland og ikke på Lolland, og produktionen kom i store udfordringer, da vinteren rigtig bed fra sig.

Positive anmeldere
Samtidens filmanmeldere var meget positivt stemte: "Dansk film af kvalitet", "Et vendepunkt i dansk filmproduktion", "Smuk dansk modstandsfilm" og "Den hidtil bedste danske film om frihedskampen."
 

"Gribende ærligt billede"

Og det fortsatte med: "Giver et gribende ærligt billede af besættelsestiden". Blandt de lidt mere lorne overskrifter, lød det: "Ikke det forløsende kunstværk om krigen." Ud over Bodilprisen til Lise Ringheim, modtog "Den sidste vinter" også en Bodil for årets bedste film.