Being Flynn (2012)

Velment socialrealistisk far/søn-drama rullet i et tykt uldtæppe af godgørende formål: Selvom "Being Flynn" er baseret på virkelige hændelser, drukner filmen desværre effektivt sig selv i flødesovs.

Et ståsted i livet

Den unge Nicholas Flynn kæmper en brav kamp for at finde et ståsted i livet. Hans mor har begået selvmord, og faren har han ikke hørt fra i 18 år. Men så ringer telefonen pludselig: Det er farmand, der har brug for sønnikes hjælp til at flytte – han er blevet smidt ud efter en batalje.

En stor forfatter...?
Den gamle Flynn har ikke ændret sig med årene. Han er stadig en forbitret mand, der bl.a. hader sorte mennesker og homoseksuelle. Og så ynder han at betragte sig selv som en stor forfatter, der meget snart får sit helt store gennembrud.

Hjemløs og søn
Unge Flynn er selv forfatterspire. Da han får job på et herberg, skal det snart vise sig, at farmand bliver gæst. Spørgsmålet er, om dette bliver muligheden for de to til at genfinde hinanden?

I en større sags tjeneste
Instruktør Paul Weitz er hér tilsyneladende på en mission i en større sags tjeneste, som han ikke mestrer. Autenticiteten i det hjem- og kærlighedsløse drama ryger i hvert fald hurtigt til fordel for en melodramatiserende tilgang, der smitter af helt ned i den mindste birolle.

Vagt skuespil
Først og fremmest står skuespillet langt fra knivskarpt – snarere irriterende. Særligt Paul Danos apatiske sønnike: "I don’t know", siger han flere gange, før han begynder at tage stoffer for en kort bemærkning.

Tyktflydende musikunderlægning
Men også den tyktflydende musikunderlægning trækker nærved vulgært handlingen ned i et dynd, hvor små grupperinger af bobler er eneste ilttilførsel i en film, der hiver efter vejret.

Frustrerende filmoplevelse
Med lidt god vilje er filmen blot kedelig, men i det store billede må det desværre konstateres, at der ligger mere end manglende energi til grund for den frustrerende filmoplevelse.