Lakeview Terrace (2008)
Et ungt par flytter ind i deres drømmevilla, men terroriseres i stigende grad af deres nabo, der lever efter sine helt egne forskruede regler.
TERRASSE-TERROR
Flot og fyrig thriller, der starter smidigt, men efterhånden falder i klichédybet. Samuel L. Jackson er i sit es og en af de væsentligste grunde til, at filmen ikke forsvinder helt i glemmebogen.
Overdramatiseret
Det er særligt i filmens start og ca. en time ind i handlingen, at også skuespillet funkler. Herefter overtager det overdramatiserede og usandsynlige, før det hele ender nøjagtig, som det er ventet.
Planer om lykke
Et ungt par har netop købt en gigantisk luksusvilla og har nu planer om at blive lykkelige. Men det skal snart vise sig, at deres nabo, der i øvrigt er politimand, slet ikke bryder sig om parret, og en målrettet terror for at få dem til at flytte sætter ind.
Bagvedliggende vanvid
Samuel L. Jackson formidler det bagvedliggende vanvid meget flot. En ætsende sarkasme er et hans stærkeste våben, og ikke mange tør sætte sig imod ham.
Klassisk skabelon
Begivenhederne udvikler sig helt klassisk efter skabelonen psykisk terror. Det ville have klædt filmen med lidt mod til at bryde gennem klichémuren, men hér er den ganske enkelt for stærk.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2008, USA, Thriller, Krimi, Drama, Biler på film, 110 min.
Dansk titel: Lakeview Terrace- Samuel L. Jackson (Abel Turner)
- Patrick Wilson (Chris Mattson)
- Kerry Washington (Lisa Mattson)
- Jay Hernandez (Javier Villareal)
- Justin Chambers (Donnie Eaton)
- Eva LaRue (Lt. Morgada)
- Regine Nehy (Celia Turner)
- Vincent Laresca (Officer)
- Wiley M. Pickett (Officer)
- Michael Landes (Lt. Bronson)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation