Dannys dommedag (2014)

Måske med overfladisk inspiration fra kultfilmen Reptilicus (1961) sender instruktør Martin Barnewitz hér en dansk provinsby ud i en monsterinvasion. Efter en fin indledning, hvor de mere nære problematikker er i fokus, sadles der om til en regulært pinlig eventyr/gyser/ungdomsfilm, som det er meget svært at finde charmerende.

Væmmelige monstre
Teenageren Danny er klassens nørd, og lillebroren William bliver mobbet af de store drenge. Brødrenes far er en distræt professortype, og han er tilsyneladende den første, der må lade livet, da vinduet pludselig knuses af væmmelige monstre.

Drengen vokser med opgaven
Nu er drengene fanget i kælderen, men de får snart følgeskab af voksen-Adam i skikkelse af Peter Gantzler, og i kampen mod monstrene vokser Danny med opgaven og kan snart score sin drømmepige.

Ubehjælpsom

Med ét pænt ord er filmen ubehjælpsom. Filmens målgruppe synes hverken at være børn eller voksne, og tilbage er en lille sluttet skare af 11-14-årige, der muligvis kan finde en vis spænding i den tynde historie.

Uden idé
Monstrene ser vi ikke meget til, spændingen og stemningen er altså helt og aldeles overladt til tilskuerens fantasi. Men den bliver sjældent stimuleret, snarere er filmen dikterende i både billede og lyd. Idé er der ikke meget af, og inspiration slet ikke. Tilbage sidder en dyb undren: Hvorfor i alverden? Ja, mere behøver man egentlig ikke sige.