Peters baby (1961)

På dagen, hvor Ebbe Langbergs Peter Bergmann skal giftes, modtager han et brev fra De små blå nonner i Paris: Han skal stille med sin dåbsattest, og hans blodtype skal bestemmes. Der kan vist kun være tale om en faderskabskontrol?

En uventet krøltop
Og ganske rigtigt, Peter erfarer i det franske, at hans flirt fra ni måneder tidligere har affødt en krøltop. Da Ghita Nørbys Tony ikke vil kendes ved barnet, tager Peter det under armen og flygter ind i storbyens arme.

Efterlyst og i problemer
Snart er han efterlyst af det franske politi, og Peter sender bud efter sin danske ven, Dirch Passers William Thorsen. Men den lille trio kommer snart i problemer, for ingen af dem har nogen penge. Heldigvis lykkes det efterhånden at få Tony på bedre tanker, så snart kan kernefamiliekærligheden blomstre.

En vis international charme
Således udspiller store dele af "Peters baby" sig i byernes by, Paris. Børge Müller baserede sit manuskript på "en udenlandsk idé", og der er da også en vis international charme over de pudseløjerlige begivenheder, når Dirch og Ebbe farer rundt i det franske.

Forceret farce
Men det hele bliver også hurtigt lidt for forceret farcepræget, og der er ikke meget troværdighed over Peters pludseligt opståede farinstinkt. Tilbage at godte sig over er primært Dirchs tryllerier med den temmelig pjattede William-birolle. Han får nærved det optimale ud af ikke ret meget i en fint nedtonet præstation fuld af charme.

En tand for meget af det gode
Ghita Nørbys surmulende Tony-karakter er til at begynde med ikke særlig interessant, men udvikler sig i en fin morinstinktiv retning, og Ebbe Langbergs friske frejdighed bliver hurtigt en tand for meget af det gode. Dario Campeotto figurerer på rollelisten som en af filmens stjerner, men optræder kun i begyndelsen som scenisk sangfugl, denne gang med fransk i stedet for italiensk tekst.

Dansk komik i franske omgivelser
Den danske komik i franske omgivelser vakte temmelig meget begejstring blandt anmelderne med overskrifter som: "Bedste danske filmlystspil i mange år", "Dansk filmsucces med besnærende charme" og "En charmerende og morsom dansk filmkomedie."

Negativ kritik
I den anden yderlighed lød det bl.a.: "Brug ikke udenlandsk målestok til danske film", "Historien er ren ugebladsnovelle, lutter sentimentale skabeloner" og "Der er ikke sparet på andet end talent og idérigdom."

Fersk musik
Sven Gyldmark er på banen med fersk musik – dog uden effekt. De fyldstofprægede sange har ikke meget gennemslagskraft. Særligt i den tiltagende sødladne romance bliver violinerne anmassende.

Fingeren på genrepulsen
Generelt glæder det fint balancerede tempo, som filmen afvikles i. Annelise Reenberg havde om nogen fingeren på genrepulsen, og "Peters baby" former sig som en folkekomedie hævet en tand over standarden.

En vag Gringer
Judy Gringers Kirsten bliver i øvrigt det svageste led, da hun sidder tilbage som den vragede brud til fordel for Ghita Nørbys yndighed. Gabriel Axel folder sig rigtig ud på fransk som emsig parisisk politibetjent, der går i barndom ved synet af Peters krøltop.