Min søsters børn (1966)

Sammenhængende film:
Min søsters børn (1966)
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Min søsters børn, når de er værst (1971)

Den første af fire i den oprindelige "Min søsters børn"-filmserie er letløbende børne- og familieunderholdning – og også umiddelbart den mest charmerende i kvartetten.

Lidt bredere smil
Niveauet er nogenlunde stabilt de fire film igennem, men her i de indledende krumspring er der alligevel lidt bredere smil på læberne og lidt mere vægt bag særligt Axel Strøbyes onkelfigur, Erik Lund.

Noget for lang
Med knap to timers spilletid er filmoplevelsen dog en god bid for lang, og flere af farceløjerne er trukket unødvendigt i langdrag. Det ændrer dog ikke ved, at både børn og voksne stortrives i Annelise Reenbergs familievenlige iscenesættelse, og det smitter positivt af på tilskueren.

En ordentlig mundfuld
Den barnløse ungkarl Erik Lund påtager sig rollen som børnepasser for søsterens store børneflok, og det skal hurtigt vise sig at være en ordentlig mundfuld. Særligt fordi Lund netop er ved at lægge sidste hånd på sin doktordisputats i psykologi om børneopdragelse.

Substitut-farrolle
Men hen ad vejen bliver Lund mere og mere fortrolig med substitut-farrollen, og med lidt held kan han også score naboens smækre datter. Han skal bare lige lære kunsten at flire først.

Uartige unger
Lille Pusle spiller i denne første film en mere tilbagetrukket rolle – hun skulle senere nærmest blive frontfigur blandt min søsters børn. Der er mere taletid til alle ungerne her, og det fungerer bedre. De mindste blandt publikum vil samtidig fryde sig over de uartige ungers mange påfund, der talrige gange kalder både politi, ambulance og brandbil ud til den stille villavej.

Sangenumre efter bogen
Der er helt efter bogen flere sangnumre, hvor de kære krøltoppe folder sig ud til Sven Gyldmarks børnevenlige toner, men det er ikke de deciderede ørehængere, der præger lydbilledet.

Begejstrede anmeldere
Anmelderne var vilde med Annelises Reenbergs familiefilm, og i aviserne kunne man bl.a. læse: "Ungerne er pragtfulde uforligneligt morsomme", "Dansk humor i topklasse", "Skønt, skønt, skønt..", "To timers latter", "Det er charmen, der gør det..", "Herlige løjer i dansk filmlystspil", "Overdådig festlig film", "En af de sjoveste film herhjemme i mange år" og "Man griner – hele tiden."

Oplagt efterfølger
Der skal faktisk ledes et stykke tid blandt anmeldelserne for at støde på den mindre positive bemærkning; "Indeholder intet, som ikke er set før," så det var også helt igennem oplagt straks at sætte en ny "Min søsters børn"-film i søen.