The Valhalla Murders (2019)
En seriemorder er løs i Island, og politiopdagerne får hjælp fra Oslo. Forhåbentlig kan de standse morderen, før han/hun finder flere ofre.
SERIEMORD MED UDSIGT
Med den storslåede islandske natur som kulisse er første sæson af "Tha Valhalla Murders" allerede sikret en hel del points på kontoen. Men historien er rent faktisk også pænt habil og nervepirrende - til trods for alt for mange klichéer og en høj grad af forudsigelighed.
På overarbejde
Kriminalbetjenten Kata kommer på overarbejde, da en seriermorder viser sig at være løs - landets første. Den islandske kollega Arnar, der nu arbejder for politiet i Oslo, kaldes hjem som forstærkning, og det umage par skal nu forsøge at stikke en kæp i hjulet på morderen. Det skal snart bringe dem dybt ind i hemmeligheder, de ikke troede var mulige.
Stærkt kriminaltema
Med et stort og stærkt kriminaltema som (seksuelt) misbrug af børn i hovedfokus har "The Valhalla Murders" et spooky omdrejningspunkt: Et nu forladt hjem for drengebørn skal granskes, og alle tidligere ansatte kommer i fokus. Her lykkes den islandske Netflix-produktion rigtig flot med at forme en uhyggelig mystik, der ikke sådan lader sig pille ned.
Hen imod klimaks...
Så pyt med, at stort set alle klichéerne omkring politiopdagernes (og forbrydernes) privatliv trives i bedste velgående. Det lever man næsten med, også selvom det hele tager gevaldig til hen imod klimaks. En udpræget og ind imellem ekstremt støjende underlægningsmusik er meget enerverende.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2019, Island, Krimi, Action, Udl. tv-serie, Bjerge på film, 400 min.
Dansk titel: The Valhalla Murders- Nína Dögg Filippusdóttir (Kata)
- Björn Thors (Arnar)
- Aldís Amah Hamilton (Dísa)
- Gunnar Jónsson (Viðar)
- Þorsteinn Bachmann (Helgi)
- Rebecca Larsen ((stemme))
- Don McManus ((stemme))
- Henry Dittman ((stemme))
- Liza Seneca ((stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation