Halloween 4 (1988)

    En seriemorder vender tilbage til byen, hvor han 10 år tidligere efterlod sig en massakre. Målet er nu hans 7-årige niece.


    SERIEMORD I FAMILIEN

    Sammenhængende film:

    Halloween (1978)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

    Halloween (2007)

    Halloween II (2009)

    Halloween (2018)

    Halloween Kills (2021)

     

    Efter 3'eren, der bød på helt nye suppeboller i Halloween-filmserien, er vi nu tilbage på sporet. 4'eren, med den komplette titel "Halloween 4: The Return og Michael Myers" vækker den tavse, maske- og kedeldragtsklædte seriemorder Michael Myers til live - selvom han vel på det nærmeste var smeltet ihjel i 2'eren.

     

    Kyndig iscenesættelse

    Men sådan er der så meget, og på film køber man nødvendigvis flere usandsynlige præmisser end i det virkelige liv. Så længe det er godt stykket sammen, og det er det i Dwight H. Littles teknisk kyndige iscenesættelse.

     

    Niecen skal flænses!

    Målet for Myers køkkenkniv er denne gang hans eget kød og blod: Hans 7-årige niece! Hun skal flænses, og så er det jo godt og grundigt irriterende, at krøltoppen er (over)beskyttet af familie og venner. Mon det lykkes den dræberliderlige onkel at få metallet jaget ind mellem ufærdige ribben?

     

    Ekstremt mange overdrivelser

    Som i de andre film i serien er 4'eren præget af ekstremt mange overdrivelser. Det gælder også i spillet, hvor særligt Donald Pleasence overspiller uskønt. Alan Howarths underlægningsmusik dikterer meget af stemningen filmen igennem.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024