Halloween II (1981)

    En determineret seriemorder jager en sagesløs kvinde, der kun lige er ved at komme sig på hospitalet efter morderens sidste bestialske angreb på hende.


    GAMMELDAGS GYS

    Sammenhængende film:

    Halloween (1978)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

    Halloween (2007)

    Halloween II (2009)

    Halloween (2018)

    Halloween Kills (2021)

     

    Som opfølgning på den pæne succes med den første Halloween-film producerede John Carpenter tre år efter "Halloween II", denne gang uden selv at instruere. Og vi får mere af samme skuffe, blot et nøk mere forudsigeligt og overdrevet og uden den første films udprægede widescreen-æstetik.

     

    Vild seriemorder på fri fod

    Den mentalt og fysisk sårede Laurie Strode ligger på hospitalet og forsøger at komme sig ovenpå et meget nærgående angreb fra seriemorderen Michael Myers. Men hun får ikke lov at komme til hægterne, før Myers har skaffet sig adgang til hospitalet - og snart går den vilde jagt på kryds og tværs af øde, mørklagte hospitalsgange.

     

    Determineret vejrtrækning

    "Halloween II" vinder noget terræn på sin udprægede dyrkelse af hemmelighedsfuldheden omkring morderen Michael Myers. Han er ansigtsløs (bærer maske), og det eneste, vi hører til ham, er hans tunge, determinerede vejrtrækning, der grænser til nær-udløsningens stønnen. Han vil have kød, men ikke på den klassiske seksuelle måde.

     

    Noget tung i rumpetten

    Over en bred kam er denne efterfølger dog noget tung i rumpetten - fortalt efter en meget gammeldags gyserskabelon, der konstant hidser sig op imod chokeffekter, der er meget nemme at forudsige (for nogle er denne type gys de allermest hårrejsende, fordi de også indfrier forventningens "glæde".)

     

    Dikterende musik

    Spillet er - ligesom i den første film - ikke en force, og protagonisterne synes mere end noget andet hardcore instrueret ind i en sammenhæng, snarere end opildnet til fri leg. I efterfølgeren er John Carpenters underlægningsmusik noget mindre dominerende end i den første film, men stadig dikterende.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024