Ad Astra (2019)
En astronaut må på mission på tværs af solsystemet i forsøget på at opstøve sin forsvundne far, der angivelig er gået i selvsving nær Neptun.
LANGT HJEMMEFRA
Teknisk hamrende flot rum-epos, der i de bedste scener i meget høj grad serverer troværdige fremtidsblik på rumrejsen og dens både etiske og kosmiske perspektiver. Men "Ad Astra" løber desværre også ud over alle bredder med sit moralske tids/rum-kodeks, og det er uklædeligt.
En ekstraordinær mission
Brad Pitts kontrollerede astronaut Roy McBride (hans puls kommer aldrig over 80, selv i stressede situationer!) må på en ret så ekstraordinær mission. Det kommer nemlig frem, at hans astronautfar - Tommy Lee Jones' H. Clifford McBride - angivelig slet ikke er død på en mission 30 år tidligere, men befinder sig tæt ved planeten Neptun.
I selvsving om gasplaneten
Og det er lidt noget gylle, for McBride senior er gået i selvsving i omløb om gasplaneten, hvilket er til fare for Jorden og dens befolkning. Derfor er Roys mission vigtig, og med lidt held kan han komme helt tæt på farmand og få ham bedre tanker.
Tiden står stille
Når "Ad Astra" er allermest vægtløs og i sort/gasblå-balance i fysisk nærvær af vores solsystems fjerneste planet, står tiden stille. Det er fejende flot og hårrejsende teknisk dueligt. Mindre elegant serveres de "jordnære" historier om far-søn-opgør og medfølgende obligatoriske (virtuelle) psykogiske tests, selvom samspillet i disse få scener mellem Pitt og Lee Jones ikker er ueffent.
Selv-fascination
Det hele tipper over på en anden klinge, hvor manuskriptets selv-fascination kommer i for høje omdrejninger, og så bølger der alt for meget stemnings-dræbende og sovset underlægningsmusik ud af alle kanaler. Som sagesløs tilskuer sidder man tilbage med et dybt, uopfyldt ønske om en rumfilm, der tør bruge rummets egne "lyde": Den totale stilhed.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2019, USA, Science Fiction, Mystik, Drama, 123 min.
Dansk titel: Ad Astra- Brad Pitt (Roy McBride)
- Tommy Lee Jones (H. Clifford McBride)
- Ruth Negga (Helen Lantos)
- Donald Sutherland (Thomas Pruitt)
- John Finn (Stroud)
- John Ortiz (Rivas)
- Liv Tyler (Eve)
- Greg Bryk (Chip Garnes)
- Loren Dean (Donald Stanford)
- LisaGay Hamilton (Gen. Vogel)
- Natasha Lyonne (Tanya Pincus)
- Sean Blakemore (Willie Levant)
- Kimmy Shields (Sgt. Romano)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste lydmix