Without Warning (1980)

    En gruppe teenagere på udflugt mærker snart på egen krop og psyke, da et væsen med små satellitter terroriserer dem.


    ALIEN MED SATELLITTER

    Håbløst primitiv - og dårligt nok B-films-charmerende - sci-fi-gyser: "Without Warning" serverer en lunken kop alien-snask, der reelt kun har én sjov lille force, nemlig de små kødædende satellitter, som moder-dyret sender ud.

     

    Hvislende alien-satellit

    Hvislende og udstyret med effektive snabler og tænder sørger disse satellitter for at gøre livet surt for de lokale. Og dét mærker en lille gruppe flirtende teenagere, da de tager på udflugt ved en idyllisk beliggende bjergsø.

     

    Helvede er løs

    Snart er helvede løs, og der er tilsyneladende ingen udvej. Men så kan de også bare lære det, de blev nemlig på det kraftigste frarådet at tage til søen af Jack Palances mystisk-aggressive tankpasser Joe Taylor.

     

    Gysene udebliver

    Det billige B-setup retfædiggør desværre ikke filmen ret meget. Det er svært at finde hverken gys, charme eller udenomsjordisk mystik i "Without Warning". Det udgør en pæn underholdningsværdig at gå på opdagelse i de relativt mange etablerede skuespillere (alle i mindre roller), og så er Dan Wymans underlægningsmusik i tarveligt over-anvendt.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1980, USA, Gyser, Science Fiction, Thriller, Teenagere, 89 min.

    Dansk titel: Jagtområde Jorden
    Instr: Greydon Clark Prod: Greydon Clark Manus: Lyn Freeman, Daniel Grodnik, Bennett Tramer, Steve Mathis Foto: Dean Cundey Klip: Curtis Burch Mus: Dan Wyman