Pork Chop Hill (1959)

Lewis Milestone var en sand mester udi krigsfilmens æstetik, som han også beviste det med klassikeren All Quiet on the Western Front (1930). I "Pork Chop Hill" er vi rykket frem til Koreakrigen, der i 1959 blot havde været afsluttet i seks år - så altså højaktuelt stof.

Fuld blus på meningsløsheden

Ligesom det er tilfældet i Anthony Manns Koreakrigs-mesterværk Men in War (1957) har Milestone primært fokus på nerven bag de egentlige krigshandlinger, selvom der bestemt ind imellem er fuld blus på de regulære og meningsløse kampe.

En sort/hvid manifestation

Det gør i nogen grad "Pork Chop Hill" til en antikrigsfilm - en sort/hvid manifestation af den ofte absurde meningsløshed, som soldaterne på begge sider oplever. Amerikanernes mission er - under ledelse af Gregory Pecks løjtnant Clemons - at generobre en stor bakke fra de kommunistiske kinesiske styrker.

En næsten umulig mission

Og det er ikke nogen enkel mision. Faktisk skal det snart vise sig, at den er stort set umulig. For at gøre situationen endnu værre og mere nedværdigende udbasunerer kineserne tilmed både "vise ord" og musik over store højttalere, så det kan være svært at holde moralen oppe. Snart er Peck og hans decimerede deling trængt så langt op i en krog, at en positiv udgang synes umulig.

Vinder troværdigt terræn

I Sam Leavitts enkelt æstetiske billedkompositionen vinder "Pork Chop Hill" meget af sit troværdige terræn. Her er ingen drift imod overfortælling, og på lydsiden mødes vi af ærlighed i form af knivskarp reallyd og meget lidt anvendelse af Leonard Rosenmans underlægningsmusik, faktisk næsten ingen.

Uden teatralske optrin

At filmen er optaget on location (i Arizona) øger autenticiteten betragteligt, og spillet mellem de mange tiltagende trængte mænd er pænt, nydeligt og uden teatralske optrin.