Big Momma's House (2000)

    En FBI-agent går undercover som tyk, sort kvinde og vinder en ung kvindes tillid. Men kan han bruge dén uden kostume?


    AFRUNDET HUMOR #1

    Sammenhængende i denne serie:

    Big Momma’s House (2000)
    Big Momma’s House 2 (2006)
    Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

    Ærlig, superpjattet komedie, der spiller på det urklassisk centralkomiske i mænd i dametøj, tilført overvægt og spøjse fagter. Martin Lawrence leverer varen, når han iklæder sig fededamekostume og spiller den sorte bedstemor som led i et FBI-undercover-projekt.

    Bag den blomstrede kjole...
    Hvad han ikke havde regnet med, er, at han forelsker sig i den virkelige Big Mommas barnebarn, og dét kan blive prekært, når hun opdager, at der i virkeligheden gemmer sig en mand bag den blomstrede kjole!

    Ærlig morskab
    Det, der gør komedien slugbar, er først og fremmest, at den ikke forsøger at udgive sig for andet, end den er: Frisk fjolleri og letkøbt morskab. Når dét så er sagt, er det selvfølgelig ikke svært at få øje på, at filmen ikke rummer meget andet end dellet spasmageri, men historien holder egentlig meget godt i de små overfladiske rammer.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2000, USA, Komedie, Farce, Krimi, Romantik, 99 min.

    Dansk titel: Big Momma's House
    Instr: Raja Gosnell Prod: David T. Friendly, Michael Green Manus: Darryl Quarles, Don Rhymer Foto: Michael D. O'Shea Klip: Kent Beyda, Bruce Green Mus: Richard Gibbs