Hosekræmmeren (1971)

Knud Leif Thomsen forsøgte sig her med et alvorstungt og ambitiøst indspark midt i den danske park af folkekomedier. Filmatiseringen af Steen Steensen Blichers lille novelle fra 1829 har mange fine takter, men glider desværre også for meget af på overfladen.

Perspektiver på hedetragedien
Det, Thomsen til gengæld er sluppet rigtig pænt af sted med, er de mange perspektiver på hedetragedien, alt imens Henning Kristiansen indfanger stærke stemninger i aften- og morgenhimler som små intermezzi i den barske genfortælling af det glade vanvid.

Fars vilje
Det er Preben Lerdorff Ryes vandringsmand, der lægger øre til Lily Brobergs enkehosekræmmerfrues beretning: Datteren Cecils tiltagende vanvid som følge af fars vilje. Hun skal tvangsgiftes med en mand, hun ikke elsker. For han har penge, og det har hendes hjertenskær ikke.

Tungsindige, mørke tilbageblik
I tungsindige, mørke tilbageblik ser vi bl.a., hvordan faren sømmer kammeret til, så Cecil ikke kan flygte fra det lille bondehus (en detalje, Knud Leif Thomsen i øvrigt selv tilførte den oprindelige historie i sit manuskript.)

Det mentale sammenbrud
Snart lyser et uundgåeligt mentalt sammenbrud ud af den unge pige. Hun har mistet forstanden, og tragedien lurer for alvor. I den virkningsfulde og meget elegant filmede slutscene knækkes således en vinduesrude, da vanviddets stirren ud i intetheden får frit løb.

Svingende niveau
Niveauet er ikke stabilt nok til at trække en helstøbt stærk filmoplevelse hjem. Men der er helt rigtige mørke takter i flere af scenerne – og generelt i Henning Kristiansens fine fotografering.

Tomme øjne
Lily Broberg og Preben Lerdorff Rye udgør de etablerede skuespillerkræfter i et par fine præstationer, dog uden meget farve. Pia Grønning svinger mere i rollen som Cecil, men overbeviser især i filmens slutning med det skræmmende vanvid lysende ud af tomme øjne.

Positive anmeldertoner
Filmen blev bestemt ikke sablet ned af anmelderne. "Hosekræmmer-filmen fik en smuk succes", "Gennemført film", "En enestående smuk oplevelse", "Ny film-triumf for Knud Leif Thomsen" og "Blichers tragiske tone blev truffet", lød det bl.a.

Kunstnerisk fortællelyst
Blandt de mere negative overskrifter var formuleringer som: "Blicher i glansbilleder", "Stillestående", "Kejtet og tung Blicher" og "Spredt fægtning". Men det må i hvert fald konstateres, at selve forsøget er modigt og vidner om kunstnerisk fortællelyst. Resultatet er af blandet kvalitet, men "Hosekræmmeren" er slet ikke nogen dårlig film.

Musik for strygere
Thorkild Knudsens musik er skrevet primært for klassisk strygekvartet og passer stilistisk godt til 1800-tals-dramaet. Samtidig bemærkes det, at musikken er trukket tilbage i lydbilledet – men den er stadig lidt for rigelig anvendt.