The Mexican (2001)
En amerikaner får et ultimatum og havner i Mexico, hvorfra han forsøger at smugle en ganske særlig pistol tilbage over grænsen.
ÉT STORT HULRUM
Actionkomisk trummerum: "The Mexican" er sandt for dyden en alt andet end vellykket film – konstant musikunderlagt, overspillet og med en decideret latterlig historie.
Et ultimatum
Amerikaneren Jerry får et ultimatum, hvor han enten bliver brændt levende i bagagerummet på en bil eller drage til Mexico for at gøre lyssky handler i bagmænds tjeneste...
Antik pistol
Han vælger det sidste og står snart med en ganske særlig antik pistol i hånden. Det siges, at den er forbandet, og Jerry vil nu forsøge at smugle den tilbage over grænsen.
Rapkæftet kæreste
Med i Mexico er den rapkæftede kæreste Samantha, der ikke sådan lader sig skose. Måske kan tiden i Mexico bringe det umage par lidt tættere sammen?
Standard-overgearet
Man forsøger sig med et standard-overgearet glimt i øjet i replikvekslinger og den ualmindeligt dræbende "mexicanske" musikunderlægning. Ganske uden held.
Ucharmerende spradebasse
"The Mexican" bliver aldrig andet end en ucharmerende spradebasse, der nok forsøger at byde sig til, men som man helst bare vil ignorere. Hverken Brad Pitt eller Julia Roberts viser komisk talent, sidstnævnte falder i de mest udvandede scener fatalt igennem.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2001, USA, Komedie, Krimi, Drama, Eventyr, 123 min.
Dansk titel: The Mexican- Brad Pitt (Jerry Welbach)
- Julia Roberts (Samantha Barzel)
- James Gandolfini (Winston Baldry)
- J.K. Simmons (Ted Slocum)
- Bob Balaban (Bernie Nayman)
- Gene Hackman (Arnold Margolese)
- David Krumholtz (Beck)
- Pedro Armendáriz Jr. (Mexican Policeman)
- Carlos Lacamara (Car Rental Rep)
- Cassie Townsend (Village Mother)
- Gilberto Barraza (Man with Gun)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation