Blue Jasmine (2013)

Velkendt dialogmættet, men mere helstøbt film fra veteraninstruktør Woody Allen, der hér har komikken i baghånden snarere end i absolut fremadstormende fokus.

Rigdom og forfald
"Blue Jasmine" er et vellykket portræt af rigdom og forfald med den tidligere millionærfrue Jasmine som omdrejningspunkt. Hun har hidtil levet et forkælet liv med sin mand, men da han bliver snuppet for omfattende bedrageri, flytter Jasmine til sin søster i San Francisco.

Fine fornemmelser
Her havner hun i en helt anden tilværelses prøvelser, og det er ikke nemt at stå på egne ben, særligt ikke når man stadig har overordentlig fine fornemmelser.

Forkælelse og arrogance
Cate Blanchett overbeviser med eftertryk i hovedrollen: Portrættet af forkælelse, arrogance, snobberi og hysterisk afmagt sidder i de fleste scener lige i skabet, og at hun vandt en Oscar er fuldt fortjent.

Tragiske dybder
Woody Allens historie har blik for både overfladiskheden og de medfølgende tragiske dybder, og at Jasmine er en meget talende type falder selvfølgelig godt ind i Allens vanlige form, hvor dialogen er dominerende.

Glimt i øjet
Filmen har det nødvendige glimt i øjet til at forfine de fine fornemmelser, som Jasmine tumler med. Hun er i vid udstrækning en ynkelig karakter, og Allen dyrker det flot i takt med hendes voldsomme udsving i humør.

Ligegyldighedens psykologi
De to forskellige perioder, som filmen krydsklipper imellem, går relativt smertefrit i sync – begge handlinger har fremdrift, og ligegyldighedens psykologi, som den kommer til udtryk i Jasmine og rigmandens livsstil, er fængende.

Nøgen og raffineret
Uden underlægningsmusik, bortset fra en håndfuld skingre jazznumre, står filmen – typisk for Woody Allen – nøgen og raffineret, det sidste særligt som følge af den velskrevne historie og de nuancerede skuespillerpræstationer. I mindre roller bidrager både Alec Baldwin, Sally Hawkins og Bobby Cannavale yderligere til den farverige filmoplevelse.

Subtilt byportræt
Og så er portrættet af San Francisco ganske subtilt: Mere baseret på en række stemninger end egentlige lokaliteter, selvom vi både ser broen og bugten.