Troldebrylluppet (1973)
Troldene fra Nørreskoven og Sønderskoven må slutte fred, idet to ung-trolde fra hver sin lejr ønsker at gifte sig.
EVENTYRET UDEBLIVER
Børnetrickfilm om "Troldene fra Gjøl", hvor troldene fra Nørreskoven og Sønderskoven nær havde udryddet hinanden. Men freden genoprettes, idet to ung-trolde fra hver sin lejr ønsker at gifte sig.
Hot stuff i ’73
Baseret på børnebogen af Lis Byrdal, "Trolde-brylluppet og andre historier for små folk" fra 1966, var denne seks minutter lange dukke/trickfilm hot stuff for små, troldeglade krøltoppe i 1973.
En vraget manusforfatter
Byrdal skrev bl.a. også manuskriptet til den første Far til fire (1953)-film, men blev herefter vraget til fordel for Grete Frische og krævede erstatning for den efterfølgende brug af hendes idéer.
Let charmerende
Den korte trickfilm er, oplevet med nutidens øjne, ikke stort andet end let charmerende. Teknikken er mildest talt både primitiv og bedaget, og det er vanskeligt at svinge sig op til store superlativer på en baggrund af fotomontage af plastiktrolde, der vrikker med hovedet.
Eventyret udebliver
Reel bevægelse er der ikke, så eventyret udebliver. Også selvom sætninger som: "100 edderkopper havde spundet i otte dage på brudesløret" vidner om en vis bagvedliggende opfindsomhed. I øvrigt fortalt med nogen (børne)-indlevelse af Ove Sprogøe.
Ingen stille passager
Bertrand Bechs musik sørger for, at der i hvert fald ikke er stille passager til det i forvejen meget stillestående og på det jævne-kreative kortfiktionsværk.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1973, Danmark/KortDok, Eventyr, Drama, 6 min.
Dansk titel: Troldebrylluppet- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation