The King of Marvin Gardens (1972)

Et blandt mange samarbejder mellem instruktør Bob Rafelson og skuespiller Jack Nicholson: "The King of Marvin Gardens" hører til i den obskure ende – en ujævn film.

Flot åbningsskevens
Filmens åbninssekvens er ellers gjort af det stof, der former en klassiker: Jack Nicholsons David Staebler taler ind i et ubestemmeligt halvmørke, før det afsløres, at han er radiovært.

Støjende!
Desværre er denne delikate åbning også en blandt få scener i filmen, der sidder lige i skabet. Snart udvikler historien sig nemlig i en hysterisk retning, hvor de aparte begivenheder kommer så umotiveret og uforklaret, at de alene udgør støj.

Vanvid i billedet
For der er noget vanvid inde i billedet, heraf åbenbart et stykke afsindigt skrigende kvindemenneske i form af Davids svigerinde. Selvsamme kvinde skal mod filmens slutning begå et mord i ren og skær affekt.

Skæv historie
Bob Rafelson indrammer denne skæve historie i flotte billeder af Atlantic City i vinterkulde. László Kovács’ fotografering og det musikløse udtryk er klart filmens store styrker, men de druknes i omtalte lallehysteri.

Stærk Nicholson
Jack Nicholson lykkes alt dette til trods med at forme en på én gang sart og stærk udstråling. Måske netop fordi han er den skærende kontrast til filmens generelle udtryk, står han så meget mere markant afrundet i totalbilledet.