Dronningens vagtmester (1963)

Sammenhængende film:
Gøngehøvdingen (1961)
Dronningens vagtmester (1963)

Johan Jacobsen afløste Annelise Hovmand i instruktørsædet i denne selvstændige opfølger til "Gøngehøvdingen". Det var et sats fra Jacobsen og hans filmselskab Flamingo, der skulle komme til at koste ham dyrt. Filmen floppede nemlig fælt i biograferne.

Bag facaden
Vi befinder os i tiden under Svenskekrigen 1657-1660 og kommer bag facaden på Svend Gønge og Ibs forhold til en adelig familie, som de hjælper gennem fjendens linjer, og deres indsats ved Københavns belejring.

Modige skyttegravskampe
Her skaffer de fødevarer og våben til den sultende by. Til slut kæmper de modigt i skyttegravene foran byens volde og er således med til at bringe belejringen til ophør – og Svenskekrigen til ende.

Action på drengen
"Drenge vil elske den!" og "Underholdende folkekomedie for ungdommen," skrev de mest positive anmeldere om den eventyrmættede Carit Etlar-filmatisering. Og der er da også en pæn portion action på drengen, særligt i de djærve skyttegravsnærkampe.

Langtrukket fyldstrof
Men disse kampscener opleves også som ekstremt langtrukket fyldstof, som de buldrer og brager i røg og damp uden meget mål og med. Akkompagneret af Erik Fiehns skingre og dominerende musik er der ikke meget overladt til fantasien – et generelt problem ved filmoplevelsen.

Klassisk heroisk fremtoning
Poul Reichhardt overtog med sin mere klassisk heroiske fremtoning Ib-rollen fra Dirch Passer, der portrætterede ham i den første film. Det er der kommet en brovtende og skulderstærkt stereotyp præstation ud af.

Skæv Federspiel-rolle
Mest interessant på rollelisten er Birgitte Federspiel i den skævt, men fint castede rolle som Kulsoen med de væmmelige hekseøjne. Hun lyser lidt op blandt forudsigelige præstationer i forudsigelige roller – mange helt anonyme biroller.

Spredt fægtning
De negative overskrifter fra anmelderne lød: "Dilettantisk filmfusk", "En knaldperle", "Dansk slowmotion" og "Bøgeskov og løst krudt." Disse skudsmål er tættere på bull’s eye, når man i dag betragter det Eastman-kolorerede kostume-skovdrama. Der er virkelig tale om spredt fægtning, hele tiden i et udefineret grænseland mellem historisk drama og folkekomedie.