Blue Steel (1989)
En seriemorder ser sig lun på en nyuddannet, kvindelig betjent og ridser hendes navn i patronerne, før han skyder sine ofre.
BLEGE BLÅ BLINK
Blandt actioninstruktør Kathryn Bigelows tidlige film finder vi "Blue Steel", der markedsfører datidens babe Jamie Lee Curtis i blege blå blink og en komplet overgearet hysterisk historie.
Nyuddannet og naiv
Curtis spiller den nyuddannede politibetjent Megan Turner, der forføres af den tilsyneladende tjekkede børsmand Eugene Hunt. Men Eugene er alt andet end tjekket: Han er bindegal og har netop fået det helt store kald i sit liv. Han vil være seriemorder, og Megan kommer ufrivilligt til at spille en hovedrolle.
Spændt til bristepunktet
Spændt til bristepunktet med alle tænkelige dumsmarte genreklichéer, udvikler "Blue Steel" sig i en mere og mere uudholdelig retning. Begivenhederne er dybt usandsynlige, skuespillet er ekstremt dramatisk, fortællestilen er bombastisk, svulstig og højt belagt hele vejen igennem.
En smule kant
Jamie Lee Curtis udgør filmoplevelsens mest interessante element. Hun formår mod alle odds at tilføre sin idiotiske rolle en smule kant.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1989, USA, Thriller, Action, Drama, Krimi, Seriemordere, 102 min.
Dansk titel: Blue Steel- Jamie Lee Curtis (Megan Turner)
- Ron Silver (Eugene Hunt)
- Clancy Brown (Nick Mann)
- Elizabeth Peña (Tracy Perez)
- Louise Fletcher (Shirley Turner)
- Philip Bosco (Frank Turner)
- Kevin Dunn (Asst. Chief Stanley Hoyt)
- Richard Jenkins (Attorney Mel Dawson)
- Mary Mara (Wife)
- Mike Starr (Superintendant)
- Tom Sizemore (Wool Cap)
- Matt Craven (Howard)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation