At kende sandheden (2002)

Markant kunstnerisk og personligt filmaftryk af Nils Malmros, der her vendte tilbage til den århusianske løbebane efter det omdiskuterede sidespring til færøske Barbara (1997).

Hudløst ærlig
Holdt i et jerngreb af Jan Weinckes æstetiserede sort/hvide fotografering er den visuelle tone slået an fra start, og samtidig fornemmes den hudløst ærlige tilgang til det familiære og betændte materiale tydeligt.

Uden sidestykke
Næstefter Malmros’ mesterstykke og svanesang Sorg og glæde (2013), er "At kende sandheden" instruktørens mest personlige opus, og de åbne arme med indblik ind i fortrydelser, afmagt og samvittighedskvaler er i virkeligheden uden sidestykke i dansk film.

Sat på gaden
Vi følger Jens Albinus i rollen som den unge Richard Malmros i barndommens Esbjerg, hvor familien bliver sat på gaden af kongens foged. Hvor han lærer betydningen af flid og grundlægger et sind, der senere betyder et liv med pligter og afsavn.

Mod alle odds
Og vi følger ham, når han mod alle odds beslutter sig for at blive læge, når sit mål og bliver den første overlæge på den nye neurokirurgiske afdeling i Århus.

Ukærligt indremissionsk miljø
Fra de fattige kår i et fordømmende og ukærligt indremissionsk miljø følger i voksenlivet ægteskabet med en lægedatter. De får børn, men Richards 35-årige karriere som neurokirurg er filmens absolutte fokus.

Patienter døde af behandling
For da den aldrende kirurg er gået på pension, står det nemlig klart, at mange af hans patienter tre-fire årtier efter indsprøjtninger med det gængse Thorotrast-lægemiddel har fået leverkræft og i sidste ende er døde af behandlingen.

Filmens sandhed
Det er denne sandhed, filmen og Malmros vil kendes ved: Hele historien, dens menneskelige konsekvenser og de mange hovedbrud for en pensioneret, erfaren kirurg, der handlede i god tro. Ærligheden skinner igennem og forstærkes af filmens rolige stil og den udprægede dvælen ved stemninger.

Meget positiv modtagelse
Filmen fik en meget positiv modtagelse af anmelderne og lå generelt fra fem stjerner og opad i bedømmelserne: "Med en kirurgs klare blik og sikre hånd går Nils Malmros til opgaven: At fortælle historien om sin far. Det er der kommet en enkel og storslået film ud af", "Grå sandhed i smuk film", "Visuelt og teknisk overlegen", "En operation, der lykkes", "Usentimentalt portræt" og "Dramatisk og dybt bevægende."

At klippe i et langt liv
At klippe i et langt liv fra barndom til alderdom kan være en svær kunst, og det er da også om noget filmens svaghed, at dette med skiftende skuespillere ikke bliver helt troværdigt.

Pæn og lyrisk musik
Malmros’ hofkomponist Gunner Møller Pedersen har skrevet pæn og lyrisk underlægningsmusik, der nok træder i baggrunden, men som alligevel med fordel kunne have været valgt fra for en endnu mere ærlig og stringent filmoplevelse.