Det er så synd for farmand (1968)

Helt igennem fladt og skabelonpræget serverer denne ’68-komedie en historie, der aldrig tilnærmelsesvis byder ind med nogen form for originalitet.

En smule energi
Der er dog en lille portion charme i små finurlige øjeblikke, hvor intriger og forvekslinger former en vis form for energi. Århus-forretningsmanden Jacob Hansen skal til konference i København, mens lillemor og søn bliver hjemme i parcelhuset.

Andre planer

Men de to har nu andre planer. Mens Hansen er tæt på at blive rigtig grumt tiltrukket af sin henrivende sekretær i København, sejler lillemor med sønnike og naboen mod hovedstaden for at overraske Hansen.

Eksotisk lokalitet
Rimelig eksotisk for sin tid foregår en pæn bid af filmen helt ovre i Århus! En lille intro promoverer da også ”smilenes by” med de seværdigheder, den nu måtte have, krydret med Hans W. Petersens søvnige voiceover.

Ingen succes

Filmen blev ingen succes og gav den uprøvede producent Just Betzer økonomiske problemer: Dog ikke fordi, ”Det er så synd for farmand” er nævneværdigt ringere end sine søsterkomedier.

Uden glimt i øjet
Men noget smittende glimt i øjet får filmen aldrig. Skuespillet er præget af tør og uinspireret standard med en lang række mindre roller til etablerede navne som Erik Paaske og Ove Sprogøe.

Overstadigt

Mest charmerende er Jesper Langberg som den ivrige tegner-nabo, i hvert fald så længe, filmen ikke udsætter ham for decideret lagkagekomik, som det bliver tilfældet i en scene, hvor han skal forsøge at sætte sejl. Ib Glindemann er rigtig i sit es med en musik helt efter lystspilsbogen, vanligt dikterende og overstadig.