Need for Speed (2014)

    En ung mand med en veludviklet speederfod kører tværs gennem USA i en ombygget Ford Mustang for at deltage i et racerløb.


    UALMINDELIG DUMT

    Ud over det helt oplagte rush, hvor ekstremt potente biler kommer op i omdrejninger, er ”Need for Speed” virkelig en ynkelig actionfilm, der er begravet i krampagtige klichéer.

    At vise sit værd
    Racerkøreren Tobey Marshall vil meget gerne vise sit værd til et ganske særligt løb, og da han får nys om et løb for særligt indviede, fræser han tværs gennem USA i en ombygget Ford Mustang med 900 hestekræfter.

    Storsminket dulle
    Med i bilen har han den storsminkede britiske dulle Julia Maddon, der for nyligt gav ham røde ører ved at narre ham til at tro, at hun som de fleste kvinder ikke interesserede sig for biler.

    Bilkendernes madonna
    Men nej: Maddon viser sig at være en bilkendernes madonna – med udstyret i orden, en slags mekaniker forklædt som feminist, og de to rystes efterhånden sammen i skålsæderne.

    Ultradumt manuskript
    Et særkende ved ”Need for Speed” er det i overdrevet grad ultradumme manuskript, der udelukkende har fokus på biljagter og høje omdrejninger.

    Dumplat
    Det kan helt afgjort være lækkert i sig selv, men filmen udvikler sig dumplat, at det er tæt på skrigegrænsen, bare for at overdøve de latterlige replikker blandet med motorstøj.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2014, USA, Action, Thriller, Krimi, Biler på film, 132 min.

    Dansk titel: Need for Speed
    Instr: Scott Waugh Prod: John Gatins, Patrick O´Brien, Mark Sourian Manus: George Garins Foto: Shane Hurlbut Klip: Paul Rubell, Scott Waugh Mus: Nathan Furst