St. Elmo's Fire (1985)

Det kan være noget så besværligt at finde ud af det dér liv, når man er ung, færdig med uddannelsen og skal finde sit ståsted. Det er udgangspunktet for Joel Schumachers klassisk 80'er-skårede romantiske drama, der da også rummer stort set hele pakken af samtidens hotte unge skuespillere.

Den er gal med kærligheden

I "St. Elmo's Fire" er det primært kærligheden, den er gal med. For hvordan gør man overhovedet - altså finder en kæreste og fastholder den? Det skal vise sig at være en frustrerende og også hæmmende udfordring for bl.a. Emilio Estevez, Rob Lowe, Andrew McCarthy Demmi Moore og Mare Winningham.

Attraktiv på kødmarkedet

For ikke alene skal man være attraktiv på kødmarkedet, der ikke længere bliver serveret for en på universitetets gange. Man er også nødt til at begrænse dillergymnastikken (erfarer særligt Rob Lowes promiskuøse Billy Hicks.) Måske det hele løser sig med lidt mere (livs)erfaring?

En central problematik

Som tilskuer bemærker man en central problematik meget tidligt i filmen: De mange unge og deres genvordigheder glider i temmelig høj grad af på overfladen. Det er, som om der ikke rigtig er bid i dialogen, nerve i hverdagsdramaerne eller indlevelse i iscenesættelsen. Herudover er anvendelsen af studieoptagelser (også til en større del af eksteriøret) virkelig en killer, der leder tankerne hen på sæbeopera snarere end fuldbyrdet biogtaffilm.

Universelle ungdomsstemninger

Alligevel lykkes det - næsten - at få en hel film ud af materialet, og det bunder først og fremmest i de glimtvis flot ramte universelle stemninger udi ungdommens brus og uoverskuelighed. Det bliver mest klassisk hen imod slutningen, hvor der kommer en anelse perspektiver på, at venskaber (og kærlighed) muligvis ikke kan forventes at vare evigt? En læring for de rastløse unge.

Demi Moore på stoffer

På den digre skuespillerliste klarer Judd Nelson sig bedst (i rollen som den højt stræbende og velklædte, men også temperaments-utilregnelige Alec Newbary). Interessant er det også at observere Demi Moore, der angivelig i sit virkelige liv kæmpede med stofmisbrug under optagelserne - og som også tager stoffer i rollen som den labile Jules.

Genreklassisk sangbar musik

David Foster leverer den genreklassisk sangbare underlægningsmusik, komponeret for synthesizer. Hovedtemaet kører meget ofte i loop. Når handlingen ind imellem vover sig ud af studiet, vokser filmen betragtelig med opgaven.